Vinterbadning giver lykkefølelse i krop og sjæl
Det kolde gys kan på et sekund sende de kolde måneder og et tungt sind ud i vandet. Du kan ankomme frysende fra en stresset hverdag og gå afsted efter din vinterbadetur med et varmt smil i hele kroppen og ro i sindet. Recepten er den helt specielle lykkefølelse, som vinterbadning giver.
For ti år siden var knap 11.000 danskere medlem af en vinterbadeklub. Nu har de danske vinterbadeklubber rundet 60.000 medlemmer. Hvorfor er antallet af vinterbadere eksploderet med tæt ved 9.500 medlemmer i den største klub, Vikingeklubben Jomsborg, ved Den Permanente i Aarhus?
Lykkefølelsen eller ”chok-effekten”får vinterbaderen til igen og igen at give kroppen den bratte nedkøling. Naturoplevelsen og brugen af sanserne rangerer også højt på mange vinterbaderes hvorfor-liste. Det kan både være en stille, meditativ og en sund social oplevelse at vinterbade – hvad enten det er i en klub eller med gode venner. Uanset om oplevelsen slutter i en sauna eller med noget varmt efter det kolde dyp.
Kuldechok
Vandet kan føles iskoldt på en sommerdag, og når det kryber op over navlen, begynder man at gispe efter vejret. Hvis man ganger det med 100 – så får man fornemmelsen af, hvordan det er at være vinterbader. For det er stort set det samme, der sker med kroppen, uanset om vandtemperaturen er 19 eller tre grader. Tager man en dukkert i koldt vand, hvilket defineres som vand under 20 grader, oplever man et ”kuldechok”. Det fortæller speciallæge i anæstesiologi Teit Mantoni til Netdoktor. Han har forsket i kuldepåvirkning af kroppen.
Men hvorfor overhovedet udsætte sig selv for den slags chokoplevelser? Hvorfor ikke bare skrue lidt op for den kolde hane i brusebadet? Vinterbadning er lugten af saltvand, fuglene på vandet og kontakten til årstiderne, der skifter. Spændvidden i naturen opleves på første række, fra den sidste rest af sommeren til den iskolde vintermorgen, hvor isen skal brydes på vandet. Og det er mødet med andre mennesker.
Kickstart immunforsvaret
Teit Mantoni har en fysiologisk forklaring på det sus, som mange vinterbadere beskriver. Når man bader i koldt vand, bliver der frigivet en masse signalstoffer i hjernen: adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol og dopamin. Signalstofferne bevirker dels, at blodkarrene trækker sig sammen og afslappes, og dels har de en positiv effekt på humøret.
Når vinterbadere føler sig høje efter at have dyppet sig, skyldes det derfor signalstoffernes funktion. Man ved, at immunsystemet bliver aktiveret, når man udsætter sig selv for kortvarige kraftige stimuli. Og når man hopper i iskoldt vand, får man gang i hele immunsystemet, og formentlig beskytter det i hvert fald mod øvre luftvejssygdomme. Faktisk har en epidemiologisk undersøgelse vist, at hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner som forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse faldt med 40 pct. hos vinterbadere.
