Skechers offentliggør kvartalsregnskab med rekordomsætning på over 2 milliarder dollars
Skechers USA Inc., The Comfort Technology Company, har netop offentliggjort virksomhedens regnskab for tredje kvartal 2023
– inklusiv en ny kvartalsomsætningsrekord. Efter sidste kvartals rekordhøje omsætning oversteg salget igen 2 milliarder dollars og voksede med 8 procent i forhold til sidste år. Væksten kom både fra internationale markeder (+9%) og i USA (+7%) og stærkt medvirkende til de solide salgstal var blandt andet en 24% vækst i direct-to-consumer salget.
Robert Greenberg, CEO for Skechers udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet at han så dette rekordsalg i tredje kvartal som resultatet af Skechers’ fortsatte innovation og vilje til at levere komfort, stil og kvalitet i hvert eneste par. Greenberg fremhævede blandt andet Skechers’ samarbejde med den legendariske rapper og entertainer Snoop Dogg, og lanceringen af Skechers fodboldstøvler med Harry Kane, en af de førende angribere i verden og anfører for Englands landshold, samt det netop annoncerede samarbejde den 2 x NBA All-Star basketballspiller, Julius Randle og det store talent Terance Mann, som begge spiller i Skechers Basketball støvler. Disse ambassadører og nye produkter skabte ifølge Robert Greenberg betydelig medieomtale af Skechers og opmærksomhed blandt forbrugere, og er et stærkt vidnesbyrd om Skechers Performance sko’s evne til at levere komfort, der præsterer på de højeste konkurrenceniveauer sammen med førende professionelle atleter.
”Skechers går ind i fjerde kvartal fyldt med optimisme og forventninger, og vi arbejder fortsat fokuseret med at eksekvere vores langsigtede strategi og mod vores salgsmål på 10 milliarder dollars inden 2026, udtaler CFO John Vandemore og fortsætter: ”Skechers er i rigtig god form og vi går julesæsonen i møde med endnu flere innovative nyheder til vores detailbutikker, engroskunder og online shops.”
For yderligere information:
Adm. Direktør Peter Jørgensen, tlf. (+45) 4016 8606.