Lotto – kendt italiensk sportsbrand er nu klar til at indtage Skandinavien
Det italienske sportsbrand LOTTO, der siden starten i 1970’erne har sat sit præg på de største sportsgrene i verden, er klar til at indtage det skandinaviske marked. Sports Group Denmark, har sikret sig en aftale med LOTTO om at stå for det fremtidige salg og marketing i Skandinavien.
Sports Group Denmark, der i 2012 blev stiftet af forretningsmanden Bjarne Jeppesen fra Silkeborg, er en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Sports Group Denmark opererer i dag i hele Europa og kendt for at designe, producere og distribuere en vifte af danske og internationale brands inden for sport og mode.
LOTTO-brandet er gennem årene blevet synonymt med teknologisk forskning og designinnovation, blandt andet gennem samarbejde og sponsorater med nogle af verdens førende sportsfolk. Inden for fodbolden gælder det verdensstjerner som italienske Dino Zoff, danske Brian Laudrup og Luca Toni samt brasilianske Cafu og mesterskabshold som Juventus og AC Milan. Også i tennisverdenen har LOTTO samarbejdet været med de bedste, som eksempelvis Marion Bartoli, der i 2013 vandt Wimbledon i et par specialudviklede LOTTO-sko og tennis legenderne Boris Becker og Martina Navratilova.
Med sit logo, den kendte ”dobbelt diamant”, og fokus på kvalitet, funktionalitet og livsstil i takt med tidens trend har LOTTO desuden inspireret internationale designere som Damir Doma og kendte mærker som streetwear-brandet Numero00 til LOTTO-kollektioner, som har markeret sig på de store modemesser i Milano og i nogle af de mest trendy butikker rundt om i verden såsom Gaëlle Paris, TPN og People of Shibuya.
”Jeg er stolt over, at SPORTS GROUP DENMARK er blevet udvalgt til at være partner for LOTTO. Det er vores klare målsætning og forventning, at vi med vores stærke multi-brand koncept vil kunne tage LOTTO til det næste niveau og etablere LOTTO i en stærk markedsposition,” siger grundlægger og CEO Bjarne Jeppesen, Sports Group Denmark.
Sports Group Denmark er en dansk succeshistorie, som i dag leverer til 2500 butikker over hele Europa og har en årlig omsætning på 1,2 milliarder kr. Virksomheden har løbende har modtaget Børsens Gazelle Pris, senest i 2019. Sports Group Denmark er desuden blevet hyldet med blandt andet Vækstiværksætterprisen (2016) og Danish Fashion Award (2017) og Business Award for Company of Success (2019). LOTTO bliver brand nummer 27 i Sports Group Denmarks store brand portefølje.
LOTTO blev grundlagt i 1973 af den italienske familie Caberlotto i Montebelluna i det nordlige Italien, kendt som centrum for produktion af fodtøj. I dag er LOTTO et globalt anerkendt multi-sport brand, der sælger i både Asien, Europa, Sydamerika og USA. I Skandinavien er LOTTO bedst kendt inden for fodbold, padel og tennis. Det er også disse kategorier, som SPORTS GROUP DENMARK som udgangspunkt vil fokusere på.
”LOTTO har været på udkig efter en partner, der kan styrke brandets position og synlighed i det skandinaviske marked. I SPORTS GROUP DENMARK får LOTTO en stærk strategisk partner. Aftalen skaber desuden synergi med vores eksisterende set-up og team i Danmark, der allerede er i fuld gang med at udføre vores strategi og plan for vækst, siger Bjarne Jeppesen, Sports Group Denmark.
For mere information:
Bjarne Jeppesen, CEO
+45 26 27 59 60
bj@sports-group.dk
www.sports-group-sgd.com
www.LOTTO.com