Ingen tvivl om at padel har været ketchersportens redning

SportLink fangede Eric Svendsen, Country Manager, Tretorn Sweden AB til en snak om, hvor han ser ketchersporten.

 

”Ketchersporten i DK ser jeg i en super positiv retning. Vi har brancheorganisationer, som hjælper godt til at ketchersporten generelt skubbes i den rigtige retning, og jeg er overbevist om, at den fortsætter positivt i mange år frem, bl.a. fordi det er nemmere for os at passe ketchersporten ind i vores travle hverdag end fx fodbold, håndbold, svømning mm. Det er nemt at booke en time i alle døgnets timer.

Når det er sagt hjælper padel sportens fremgang også rigtig meget til at åbne forbrugernes øjnene for alt ketchersportsgrene. Jeg ser udviklingen, som at man ikke nødvendigvis kun spiller én ketchersport, men at man vil se folk udvide til flere grene indenfor ketcher. Padel er med til at få flere mennesker til at spille tennis, badminton og squash er jeg overbevist om – ligesom man ser mange for tiden gå fra især tennis/squash til at forsøge sig med padel. Vi vil se, at der kommer flere turneringer, ambassadører, TV-promoveringer og stærkt sponsorarbejde for ketchersporten i DK, og det kan blive toneangivende i forhold til at der kommer flere store danske stjerner.

Vi vil med det også se butikker, kæder, centre og klubber investere mere i ketchersporten i takt med at leverandørerne gør det, og det finder jeg klogt og positivt for sportsbranchens udvikling generelt”.



Vi vil investerer massivt

”Det er ingen hemmelighed at TRETORN/ADIDAS vil komme til at investere massivt – og nok også mere end andre eksisterende leverandører – i den udvikling, vi antager ketchersporten vil tage. Vi kan læne os en smule op af markedet i Sverige, som jo er eksploderet indenfor de seneste år. Her har vi formået at blive brand no. 1, og det kan vi drage nytte af som ingen andre i DK. Vi har alle grunde til at tro, at vores internationale strategier som faktuelt har gjort os til leverandør no.1 indenfor padel, også kommer til at give pote i DK.

Vi ser os selv som et brand/virksomhed som skal gå forrest i at følge med udviklingen og fastholde den. Vi har styrken, ressourcerne og erfaringen til at hjælpe forhandlerne gennem salg, og til at Tretorn/Adidas skal være et foretrukket brand hos slutbrugeren i takt med efterspørgslen og udviklingen. Såvel som turneringer, ambassadører, sponsoreringer med mere vil der være synlighed. Vi sponsorerer i forvejen verdenseliten, så vi skal naturligvis også hjælpe Danmarkseliten såvel som ’Next upcoming stars’ i Danmark.

Vi ser os selv som værende ekstremt forberedt på udviklingen, og vi vil være det førende brand i udviklingen”.

”For nogen tid siden – for at være forberedt på udviklingen – har vi i TRETORN SWEDEN AB, lavet organisationskonstruktioner for at kunne følge med og ikke mindst være førende. Vi er gået fra at have distributør i Danmark, til at alt fra 1. august bliver drevet direkte fra Tretorn Sweden AB. Det klart, at det vil give os noget fleksibilitet, der især kommer vores forhandlere til gavn – ikke mindst på leverancesiden, da det danske marked nu vil blive drevet igennem skandinavisk lager fra Sverige.

Vi er i gang med en strategisk opbygning af forhandlernetværk, hvilket er gået rigtig godt, og med de nye tiltag, vi kan tilbyde det danske marked, har det også åbnet op for at danske forhandlere har en mere ’All in’ attitude, når vi selv nu kan tillade os at have det.

Corona, stigende efterspørgsel på padel, og pres på fabrikker, kan man naturligvis stadigvæk ikke komme udenom har spillet en rolle i forhold til at det sikkert kunne se endnu mere positivt ud. Men der er ingen tvivl om at det seneste halve års vækst, giver grobund for, at vi kan investere yderligere i fremtidig vækst”. 

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her