Fjerbolden er det bærende omdrejningspunkt for brandet

De primære kunder er klubberne og foreningerne og naturligvis detailhandlen. ”Vores forretning bygger på relationer. Vi tænker helhed, og vi tænker hele tiden ind, hvordan vi kan være noget for vores kunder”, siger Rasmus Skousen, der er direktør i RSL.


”Vi agerer i en niche. Til gengæld gør vi det 100 pct. Badminton er vores kernekompetence, og fjerboldene er omdrejningspunktet i vores virksomhed og dem, der tegner sig for den største del af omsætningen. ”Det fortæller Rasmus Skousen, der er adm. direktør i RSL Europe.

Og selv om RSL Europe er et datterselskab af verdens største producent af fjerbolde, RSL, er RSL Europe ikke topstyret, og man kan agere frit og som en fleksibel og agil mindre virksomhed i sportsbranchen.

Fjerboldene er i centrum, men RSL Europe har et fuldt sortiment af badmintonudstyr; beklædning, sko, ketcher og tasker, som man som med fjerboldene naturligvis sælger til sportsdetailhandlen og ikke mindst til klubber og foreninger i Danmark og i resten af Europa.

”Vi tænker helhed, og vi tænker hele tiden ind, hvordan vi kan være noget for vores kunder. Vi er en agil, omstillingsparat mindre virksomhed, der er en del af en stor koncern. Det betyder, vi har velfungerende online B-2-B systemer. Vi er her på kundernes præmisser, og vi har en holdning til, at vi i princippet ikke lade noget ligge til dagen efter”, fortæller Rasmus.

I Danmark tæller organisationen 7 medarbejdere med hovedsæde i Odense. Her findes administrationen og ikke mindst lageret til hele Europa.

”Vi tager os selv af salget i Danmark og arbejder med agenter i de øvrige europæiske lande”, forklarer Rasmus, og tilføjer med et smil: ”Men vi er ejet af en fjerboldproducent. Så vi er fjerboldagtige på godt og ondt. Vi har ikke så mange varenumre, men vi har mange containere, der løbende kommer ind og vi har et stort flow. Vi har været her i mange år, og vi har en god historik”.

 

Fjerbolde er den primære niche

Foreninger og klubber er RSL’s primære distributionskanal, og dem når man enten direkte eller via forhandlere. Rasmus fortæller, at såvel klubberne som detailleddet bruger RSL som lager.

”Ressourcerne er knappe i detailleddet, og dem, der har valgt os som primær leverandør, hjælper vi. Det betyder bl.a. at køber en klub varer i en detailbutik, sender vi gerne direkte til klubben. Vi drifter med andre ord deres kunder, for rigtig meget kommer, når man samarbejder, og vi bygger ikke vores forretning på hurtige salg. Vores forretning bygger på relationer, på at hjælpe hinanden, være ærlige og menneskelige – de gamle dyder – og dem holder vi fast i”.

RSL er den mest solgte fjerbold i Europa og på verdensplan. Virksomhed blev etableret i 1928 i Kent udenfor London og i 70erne købte den kinesiske forretningsmand Tony Chau virksomheden, og i dag drives den af hans søn Duncan med 14 fabrikker i Kina og hovedsæde i Hong Kong. I 1995 oprettede man et europæisk salgskontor i Danmark, fordi badmintonsporten på det tidspunkt var kæmpestor i Danmark. I dag fordeler omsætningen sig med 30 pct. i Danmark og 70 pct. i resten af Europa.

”Vores omsætningsfordeling følger meget fint udviklingen i badmintonsporten på forbrugerniveau på europæisk plan”, lyder det.

 

Alle har brug for fjerbolde

Fra begyndelsen har strategien i Danmark og i Europa været at være helt fremme i skoene og at associere sig med de rigtige klubber og foreninger. De seneste 15 år har man haft en stor aftale med DGI Badminton, og i dag tæller den både DGI Badminton og Badminton Danmark og deres nationale aktiviteter.

”Vi skal have synlighed ude, hvor forbrugerne er, og det er ude i klubberne og foreningerne. Det er ganske enkelt her, boldforbruget ligger”, fastslår Rasmus, der har været salgsdirektør i RSL i 10 år inden han i 2020 blev adm. direktør.

”Alle har behov for fjerbolde. Derfor skal vi ud i bredden. Når vi er inde med fjerboldene, kan vi supplere med klubtøj, ketcher, sko med videre”, fortæller Rasmus, der slår fast at badminton langt hen ad vejen er en organiseret sport – også i udlandet, og at forbruget af fjerbolde ligger hos dem, der faciliterer sporten. Klubsalget understøttes af, at RSL-fjerboldene altid har haft ry for at have en god holdbarhed til den rigtige pris.

”For klubber og foreninger betyder en høj genbrugsværdi af boldene meget på budgettet. For kan de bolde, der kasseret i en turnering, stadig bruges til træning, spares penge i længden. Vores fjerbolde skal slides i stykker, og bruges færre fjerbolde får man i hvert fald klubbernes kasserer til at smile”, siger Rasmus med et glimt i øjet, og tilføjer: ”Over all er vi et badmintonbrand, der er fokuseret på lave verdens bedste fjerbolde. Det er essensen af det, vi arbejder med og det omdrejningspunkt, der bærer vores brand”.

 

Beklædning fra RSL

I Danmark er RSL også stor på beklædning ud over ketcher, tasker, sko og strenge. Men andre ord er man en fuld leverandør til badmintonklubber og -foreninger. Faktisk er beklædning, virksomhedens næststørste kategori, og den er vækstet de seneste 5-7 år.  ”RSL Europe designer og producerer selv beklædningen, så den matcher europæisk stil og størrelsesskemaer, og vi lytter meget til, hvad kunderne efterspørger i klubleddet og i detailhandlen.

Venstre bryst og ryggen er således altid fra for tryk, fordi det oftest er her, klubben har sit logo. Blå, sort og rød er de største farver og dermed farver, der altid er med, når der en gang om året designet ny kollektion. Hver kollektion kører i to år. Også her tilpasset klubberne, der som oftest kører i 2-års cyklusser. Og er det kunderne behov, er det det, vi gør”.

Rasmus fornemmer også klart, at der er en synergi. Spiller klubbens medlemmer med RSL-fjerbolde, vil man også gerne have tøjet og udstyret. Det er et aktivt valg, og vi skal have det hele, siger han.

 

Ketchersport-segmentet

Rasmus ser badminton som ”storebror” til tennis og squash og nu også til padel. ”I dag er badmintonsporten lidt under pres, selv om det stadig er den største ketchersport i Danmark, men der er komme nye ketcher-sportsgrene til bl.a. padel, der også trækker. Men når det er sagt, er badminton en god og sund sportsgren med en sund foreningsstruktur, der holder. I Frankrig har man bl.a. taget badminton på skoleskemaet. Det gør, at sporten virkelig boomer her”. Men selv om Danmark ikke længere er det største marked for RSL, er det fortsat et vigtigt marked. ”Vi har nogle af verdens bedste spillere, og det kigger de andre lande selvfølgelig på”.

Generelt går det godt for RSL Europe. ”Vi var klart ramt af corona, da alle haller lukkede ned. Kunderne køber jo ikke bolde til at lege med hjemme i stuen, så vores salg er 1-til-1- lig med forbruget. Og når der i ni måneder ikke har været noget forbrug, så mærker man det”.

Dog har man klaret sig, men som Rasmus ærligt siger det: ”Havde der ikke været hjælpepakker, havde der ikke været et RSL i Danmark på samme niveau som i dag”.

Man har dg klaret sig igennem med kun en enkelt afskedigelse, og nu, hvor hallerne åbner igen, og folk endog er ekstra ivrige for at komme ud og spille, stiger salget også. ”Så for os har det faktisk været enten 0 eller 100 pct. på. Der findes ikke noget midt imellem, og vi er klart på ret kurs nu”.

En af grundene til, at RSL har klaret sig, mener Rasmus er rettidig omhu, og at man ikke har slået større brød op, end man kan bage. Samtidig tog man fat på padel under corona med tre spanske agenturer: Vibor-a, der er håndlavede bat af høj kvalitet, Enebe, der er bat på middel entry level og Softee, der er billige, gode bat. ”Padel tog vi fat på i februar 2020, og det har gjort, at vi har kunnet holde kadencen”.

Så Rasmus ser forholdsvis lyst på fremtiden for nu. ”Jeg er positiv af natur. Vi har ikke haft det sjovt, men der er andre, der har haft det værre, så vi ser corona som en periode, vi skal igennem, og så skal vi finde ud af, hvordan vi kan stå stærkere, når vi kommer ud på den anden side”.

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her