Med en stor passion for ketchersporten

“Padel er ganske enkelt en gratis genfødsel af ketchersporten i Danmark”. Det mener Palle Bank Andersen, der står bag Frihavnskompagniet og FK Sports Nordics

 



”For os har padel været den gevinst, der sammen med vores nye Slinger bags har hjulpet os igennem corona-krisen. Faktisk har det igennem tiden – lige siden virksomheden blev etableret i 1986 været sådan, at vi er bedst i modgang, og det har også gjort sig gældende denne gang. Vi har klaret os fint igennem krisen, vi har ikke været væsentligt ramt af leveringssvigt, og netop for også at sikre fremtidige leveringer er vi nu i fuld gang med at købe ind til kommende sæsoner, bl.a.  vi har købt tennisbolde, så vi er dækket ind de næste 18 måneder”.

Frihavnskompagniet blev – som navnet antyder – startet i Københavns Frihavn for 35 år siden af Christian Schmidt. Palle Bank Andersen kom til virksomheden i 1993, og i dag er de to partnere.

”Vi flyttede fra frihavnen i 2010, sidst der var krise i Danmark. ”Vi tog en beslutning om at omstrukturere virksomheden og tilpasse den omstændighederne, og vi flyttede detaildelen til Holbæk, hvor jeg bor”, fortæller Palle.

Da han i sin tid for 28 år siden blev ansat, var det til at sælge Prince badminton. Palle er uddannet i detailhandlen, og bl.a. har han været med på den rejse, det var at starte SPORTMASTER-kæden op fra sin elevtid i Bjørn Sport i Holbæk, og – efter aftjent værnepligt i Livgarden – som butikschef i Hvidovre samt i Solrød, indtil han blev ansat i Frihavnskompagniet.

Igennem årene har der været en del brands inde over virksomheden, men alt sammen har det forbindelse til ketchersporten. Bl.a. Penn tennisbolde, som man i 2000 var ved at indgå en aftale med Dansk Tennis Forbund om skulle indgå i et sponsorat og være den officielle bold til dansk tennis. ”Men pludselig ændrede Penn strategi, og vi blev opsagt. Vi tog til ispo og fandt Major Sport/Tecnifibre i stedet, og i de følgende 15 år havde vi et udbytterigt samarbejde med Dansk Tennis Forbund med Tecnifibre”.

Palle fortæller, at det normale dengang var, at man ”bare” sponserede. ”Men vi valgte at være en aktiv sponsor. Vi deltog på stævner med opstrengningsmaskiner og salg af produkter i samarbejde med forhandlere, og vi var i det hele taget synlige og til stede til Davis Cup, Copenhagen Open og Danmarksmesterskaberne med flere, og vi var bl.a. med til at udvikle Play & Stay tennis, der var en ny startplatform for begyndere med bolde, der var lettere at spille med. Så vi tillader os at mene, at vi da har vores lille andel i den udvikling, der er sket i de mange tennis set-up’s”.

Siden er markedet globaliseret, og internettet har fået en stor betydning i markedsføringen, og Palle mener derfor ikke, sponsoraterne har samme store impact som tidligere i forhold til kunderne; klubberne og forbrugerne.

I dag spiller ca. 70.000 danskere tennis. Et tal, der er stabilt og endog – efter flere års nedgang – steget lidt i forbindelse med corona. Dog er Palle glad for, at man i 2013 fik udvidet forhandlingen af Tecnifibre til også at gælde Norge og Sverige, og at man nu også har fået skandinavisk forhandling på det den nye avancerede boldmaskine Slinger Bag.

”Det er essentielt, at man kan brede sig ud over landets grænser, hvis man skal drive en distributørforretning i dag med en kundemasse, der svinder ind i Danmark”, siger Palle, der klart mener, at man er nødt til at se mulighederne og følge udviklingen for at være på forkant.

”Tecnifibre havde allerede i 2013 en ambition om at vækste. Og det er nu kulmineret i 2021, da man forleden vandt den første Grand Slam med Daniil Medvedev, som Tecnifibre har sponseret siden 2016 vandt US Open.

Samtidig er Tecnifibre gået sammen med Lacoste, og dermed er der skabt et brand med potentiale til at vokse eksplosivt på ketchermarkedet. ”Vi er markedsleder på perfomanceprodukter inden for tennis og squash, og padelbølgen er man naturligvis også hoppet med på. Med samarbejdet er der for alvor skabt et brand, der er i stand til at vækste internationalt”.

Fra forår/sommer 2022 sæsonen vil alle Lacoste tennis og golf produkter således blive distribueret globalt af Tecnifibre.

Samarbejdet tog sin begyndelse i 2017, da Tecnifibre fortsatte sin internationale udvikling ved at slutte sig til MF Brands Group (Lacoste, Aigle, Gant, The Kooples). Siden har man udviklet sin tilstedeværelsen på det globale marked, styrket sin know-how, og skabt fælles projekter med Lacoste (Daniil Medvedev, Master 1000 Miami Open, Les Petits Crocos program) samt samarbejder om produkter (L20 tennisketcher og capsule collection). Denne nye mission for Technifibre er endnu et skridt i udviklingen af synergier mellem de to mærker. Lacoste vil udnytte Tecnifibres ekspertise og specialiserede distributionsnet, der opererer i 70 lande, ligesom Tecnifibres erfaring inden for performancesport også vil understøtte Lacostes interne ekspertise på produktionssiden. Tecnifibre vil omvendt trække på knowhow fra Lacostes detail- og visual merchandinsing teams.

 

Fokus på specialdetailhandlen

Frihavnskompagniet har altid haft fokus på den fysiske specialhandel og klubberne. ”Kæderne prioriterer ikke ketchersporten som kategori. Derfor har vi måttet rette vores fokus andet steds”. Palle tror ikke på, at specialhandlen forsvinder til fordel for nethandel, når det gælder ketchersport. ”Kunderne skal have opstrenget deres ketcher, og det besværliggøres online, ligesom det er lettere at gå ind i en fysisk butik for at se og teste den ketcher, man køber, end det er at købe den online og potentielt sende den frem og tilbage. Samtidig kræver valget af den rigtige ketcher en viden og vejledning, som personalet i specialbutikkerne har og kan give”.

Dog mener Palle også, at specialdetailhandlen skal investere i at gøre sig mere attraktive i forhold til forbrugeren. ”Forhandleren skal lynhurtigt være klart med det sidste nye, og så skal de være rigtig dygtige til at formidle. De skal være klar på, at skal de forhandle et brand, skal de gøre noget ved det. Det kræver samarbejde mellem producent, distributør og detailbutik, og kravene bliver større og større til os alle”.

Derfor er man heller ikke gået ind i nethandel med direkte salg til forbrugerne. ”Vores mission er at skabe et godt distributionsnet, og levere varer og viden til detailhandlerne”.

Samtidig siger han også, at man ikke længere kan se langt ud i fremtiden. ”Men sådan lyder i hvert fald planen de kommende år”, slår han fast.

 

Netværket er alfa og omega

”Vi klarer os bedst i modgang”, siger Palle med et smil, og han fortæller, at man har klaret sig med samme set-up og samme ejerforhold i de seneste mange år.

”Vi ved noget om produkterne, og vi har et stort netværk, vi kan trække på. Og så tror jeg, det hænger sammen med, at i modgangstider har vi styrken til at stå imod, for vi har altid sat tæring efter næring. I gode tider, er der andre, der er mere risikovillige”.

For at udbygge porteføljen i virksomheden tog man for nogen tid siden kontakt til den tidligere Prince-direktør Mike Ballardie, og dermed har man nu en aftale om salg af en avanceret, computerstyret boldmaskine Slinger Bag. Boldmaskinen er transportabel, og allerede nu er interessen kæmpestor på det skandinaviske marked. Så når en dør lukker sig, åbner der sig en ny.

Når Palle har fri, ja så spiller han tennis og padel. ”Børnene har været involveret og interesseret i sporten siden de var helt små. De har været med på Wimbledon, til Davis Cup og i Båstad til Swedish Open”, fortæller han, og dermed er Palles passion for ketchersport givet videre.

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her