At vinde 3 x Verdensmesterskab kræver talent, motivation, fællesskab og ikke mindst en dedikation til sporten
Talentet bliver jo spottet et sted og fulgt til dørs for at få skabt de verdensstjerner, som vi i Danmark er i besiddelse af. SportLink har haft en snak herom med Søren Skaastrup Frydendal, Talentchef hos Dansk Håndbold Forbund.
Hvad gør Dansk Håndbold Forbund (DHF) for at talentudvikle?
”Til start kan jeg fortælle, at vi faktisk kun har talenterne samlet relativt få gange om året i Forbundet, og vi er derfor voldsomt afhængige af de træningsmiljøer og Håndboldklubber, som vi indgår et samarbejde og fællesskab med. Det, som er ret unikt i Danmark er, at vi både talentudvikler i Forbundet, men også ude i Klubberne og træningsmiljøer. Vi er dygtige til at samarbejde om spillerne, og det fungerer rigtig godt. Vi i Forbundet er med på, at vi agerer rollemodeller overfor klubberne, når vi laver nogle retningslinier.
Det, der er vores formål, og som vi har allermest fokus på, det er, at vi skal have udviklet spillere, der kan vinde medaljer på A-Landsholdet og ikke på et U-15 hold om søndagen. Noget af det, som vi rigtig gerne vil er, at skabe spillere, som ikke bare skal vinde søndagens kamp, men det handler om at vinde søndagens kamp om 10 år.
Vi skal gøre spillerne bæredygtige og langtidsholdbare, og dermed er det også vigtigt, at spillerne bliver ved med at spille håndbold. De skal blive ved med, at synes det er sjovt, blive ved med at udvikle sig, have tid til at gå i skole, have tid til at være sammen med deres familie og venner.
Så derfor er det ikke så vigtigt for os, om de klarer sig godt til et ungdomsmesterskab. Vi vil gerne have at de vinder til et seniormesterskab.
Det tror jeg helt klart også skyldes vores succes, fordi vi tænker langsigtet, og vi har ikke så travlt. Man kan godt blive presset af et samfund, som har en lille smule travlt, og det er vi meget opmærksomme på.
Vi lancerer en ny talentstrategi lige om lidt. Noget af det, som vi fremadrettet kommer til at fokusere på er:
• Forskellighed; vi skal have forskellige typer håndboldspillere på banen, men også forskellige typer mennesker. Håndboldspillere kommer jo ikke i ens indpakning. Og det skal man som træner være enormt opmærksom på, når man laver sin selektering, og man er ude for at spotte talenter, som man synes kan være spændende i fremtiden. Så kan man ikke bare kigge efter et eller andet sterotypt håndboldunikum, da de findes i alle mulige afskygninger. Det er også væsentligt, når vi snakker forskellighed, at der skal være plads til den spiller, der stikker af. Vi skal dog sikre de rammer, som de skal være inde under. Men der skal være plads til ”enerne”, som tager ansvar, og der kan afgøre en kamp indenfor de sidste og afgørende 2 min af en kamp.
• Fælleskab; både fælleskabet med Klubberne og træningsmiljøer, men i særdeleshed også fællesskabet blandt spillerne. Lige det tænker jeg også er unikt for Danmark – det tror jeg ikke, at de praktiserer i Tyskland. Men i dansk kontekst, der er fælleskabet vigtigt. Og når man synes det er vigtigt, så skal man også dyrke det. Det er væsentligt for os, at der er et godt fællesskab.
Har I sponsorer der støtter op om specielt talentudviklingen?
Vi har ikke sponsorer, der decideret går til talentsamlinger i DHF. Ofte er de sponsorer – der er i DHF – allokeret til seniorerne. Derfor er vi jo også nogle gange udfordret af de nationer, som vi gerne vil måle os med såsom; Frankrig, Tyskland, Spanien. De har helt andre midler, som de får sat i værk også på ungdomssiden, så der kan vi ikke være med. Derfor er der nogle andre ting, som vi skal være dygtige til. Men vi er så priviligerede, at vi har et enormt godt samarbejde med f.eks. kommunerne. Sponsorer kan jo både fungerer meget direkte eller indirekte, og i tilfældet med kommunerne, der går de ind og hjælper og sørger for, at der er gode rammer og haller til rådighed. Den økonomi, der er heri, den er vi slet ikke ind over og i berøring med, men som vi er meget afhængig af. Så den opbakning som kommunerne yder har i særdeleshed stor betydning for os, for at det kan fungere.
Det er jo også den måde de danske foreninger er bygget op på i dag, at det er frivillige hjælpere i form af aktive forældre, der driver værket. Uden dem var det umuligt. Ofte er det også forældrene selv, der finansierer deres unge talenter.
Gør DHF noget for, at jeres klubbers foreningsliv fungerer så godt, og der er så mange til at supporte?
”Det er noget af det, som vi retter mere og mere fokus på. F.eks. for 20-25 år siden, var klubberne måske ikke lige så parate til at lave den talentudvikling, som de kan i dag. Der er sket en kæmpe udvikling. Så vores rolle, som Forbund er blevet noget anderledes, end den har været tidligere.
Så det vi kan give dem er:
• en masse sparring til klubberne, vi kan sikre os at trænerne er godt uddannede igennem vores system, vi kan sikre os, at spillerne ikke overbelastet via den gode dialog vi har med klubberne hele tiden. Som tidligere omtalt omkring fællesskab, så har vi et ”forpligtet fællesskab”, der sikre, at når vi har brug for at spillerne kommer ind, så er der et gensidigt afhængighedsforhold og forståelse herfor. Vi skal hjælpe hinanden til at lykkes; klubberne vil gerne vinde i weekenden og vi vil gerne vinde på den lange bane. Det er ret så væsentligt at finde en fin balance. Vi som Forbund skal også acceptere, at vi måske ikke er det aller vigtigste i hele verden. Spillerne vil gerne til samlingerne, men vi ved også, at det er i hverdagen, at de udvikler sig. Og det skal vi prøve at understøtte og det gør vi gennem mere dialog med klubberne og sikre os, at når de tager hjem fra samlingerne, så har de noget feedback, som de kan arbejde videre med hjemme i klubberne. Så det er den dialog, som vi ønsker at have med klubberne, så vi hele tiden arbejder i den samme retning.
Vi tager dem ind á 2 tempi; Først i Talentudviklingssystemet fra de er 15-17, som er talenttræning, og derefter bliver trakten noget mindre til U-landsholdet som 17-årige som piger og 18-årige som drenge.
Vi vil gerne passe på dem, når de er inde i Talentudviklingssystemet. De kan egentlig have slutrunder hver sommer 4 år i træk. Men vi ved også bare, at sommerferien er der, hvor de kan restituere, der hvor de kan slappe af, der hvor de kan have en opstart med en ny klub. Så det er ikke altid et mål for os, at de skal spille 4 slutrunder i de 4 år de er i Talentudviklingssystemet. Og der hviler vi i, at vi godt kan sige til en spiller; Du behøver ikke spille det mesterskab, fordi vi er så priviligerede, at vi har så mange andre dygtige spillere vi kan tage med. Der er vi nok mere heldigt stillede end mange andre lande.
Det er vigtigt for mig at sige, at vi her i DHF helst ikke vil arbejde i siloer, men vi vil gerne arbejde på kryds og tværs. Vi har netop lige afholdt en talentsamling, hvor vi havde samlet 60 drenge og 60 piger, og det er jo også troen på at de kan lære noget af hinanden, men også troen på, at det skal være sjovt, og man skal kunne hygge sig. Så vi har også en indsats, der hedder begejstring og motivation, som spiller på de blødere værdier på tværs. Og det prøver vi også at have fokus på fordi, når man har med unge ambitiøse spillere at gøre, så er lysten til at præstere allerede en del af deres mindset og iboende i dem.
Vi er så priviligerede, at have nogle af de dygtigste trænere i Danmark, og nogle af de bedste miljøer, fordi folk er så voldsomt dedikerede og ambitiøse. Trænere der er dygtige til at ramme spillerne lige der, hvor de er, og i det samfund de er i. Og det er ret så væsentligt, for at kunne skabe 3 x guld til Verdensmesterskabet. Jeg vil aldrig blive religiøs omkring talentudvikling, fordi vi skal være præsterer og lave medaljer, men vejen dertil kan godt være en lille smule nuanceret,” slutter Søren.
