Specialister i logotryk
går sportens vej

Specialister i logotryk går sportens vej


NS System er et specialisthus, der har lavet logotryk på tekstiler i generationer – og de gør det med stolthed. Som en af Nordens førende B2B leverandører af logotryk på tøj producerer NS System årligt over 5 millioner tryk til forhandlere af firma- og sportstøj samt merchandise i tekstil, så de kender alt til vigtigheden af at levere kvalitetstryk, der holder og står skarpt hele tekstilets levetid. Der arbejdes nu aktivt på at få en større fod inden for i sportsbranchen, da man her ser et stort uudnyttet potentiale for levering af tekstiltryk af højeste kvalitet.

Padelsporten er et klart fokusområde

Padel er en sportsgren i kraftig vækst i Danmark. Nye klubber skyder op overalt, hvilket betyder, at der er stigende efterspørgsel efter logotryk på alt fra klubdragter, spillertøj, sportstasker og meget andet sportsudstyr.
”Der findes efterhånden padelklubber i ethvert padelcenter, og der findes omkring 25-30 hold, der spiller i 900 Ligaen, hvilket svarer til fodboldens Superliga”, fortæller Anders Thomsen, COO i NS System. ”Vi leverer allerede til klubber og foreninger over hele landet. Det gælder alt fra de lokale idrætsforeninger og til topprofessionelle klubber. Med vores store viden og lange erfaring inden for produktion af strækbar logotryk, der kan modstå hårdhændet behandling, kan vi tilbyde padelklubberne en yderst attraktiv vare”, fortsætter Anders Thomsen.

Som en naturlig udvikling af denne fokusering på padelklubberne, har NS System valgt at indgå et strategisk samarbejde med Padel Nord i Brønderslev i Nordjylland. Det er et storsatsende nybygget padelcenter, der står til at åbne 1. november 2023, og hvor man har sat kvaliteten i højsædet. Her har NS Systems valgt at gå mere aktivt og synligt ind i sporten med koncepter, der kan hjælpe padelklubberne.
”Dem, der står bag Padel Nord, har også en del tekstilsalg, og derfor er det oplagt for os at indgå et samarbejde med dem, og ad den vej øge vores synlighed som den førende virksomhed inden for logotryk”, forklarer Anders Thomsen.

NS System har haft et godt samarbejde med hele sportsbranchen igennem mange år, og det fortsætter man naturligvis med, ligesom man via forhandlere samarbejder med mange forskellige foreninger og lokale sportsklubber. Men også her vil man gerne være mere synlige. ”Vi vil gerne støtte de klubber, der gør en indsats for at få børn og unge ud og dyrke sport, hvilket vi bl.a. gør med diverse sponsorater”, udtaler Anders Thomsen.
Anders Thomsen håber også, at man kommer ud til et andet kundesegment, der kan blive opmærksomme på, hvad NS System har at tilbyde. Bl.a. de forhandlere, der har med padelsport at gøre, og som sælger tekstilerne, men som mangler en samarbejdspartner, der kan levere logotryk.

Et andet mål er, at forbrugerne i sidste ende skal efterspørge logotrykket fra NS System. Salget skal dog ikke ske direkte til forbrugerne, men som det altid er foregået; nemlig via forhandlere.
”Tiden er inde til at tage fat i det stigende antal bevidste forbrugere, der ved, hvad de vil have. For med vores logotryk får de et blødt tryk, der føles godt at have på, og et produkt specielt udviklet til sportsbranchen. Derudover giver vi livstidsgaranti på vores logotryk, hvilket er helt i tråd med vores arbejde inden for miljøvenlighed”, lyder det fra Anders Thomsen.

Livstidsgarantien er unik
Netop livstidsgarantien på logotryk adskiller NS System fra andre aktører på markedet.
”Det er jo unikt at kunne give livstidsgaranti på et tryk, og det gør vi på vores ElastoSoft logotryk. Det betyder, det holder længere end det tekstil, det sidder på, og det altid står knivskarpt, ikke krakelerer eller falder af – selv efter mange vaske og tørringer. ElastoSoft er et must-have produkt for hele sportsbranchen, hvor der er store krav til slidstyrke og strækbarhed”, uddyber Ander Thomsen.
Hos NS System mener man, at slutbrugerne også kan have gavn af at vide, at deres logotryk ikke falder af, selvom sportstøjet vaskes gang efter gang, og at det er blødt og ikke irriterer huden, når man dyrker sport. ”Virksomhederne betaler jo penge for at få øget deres synlighed på sportstøjet, og så dur det ikke, hvis halvdelen af logoet er faldet af eller har mistet farverne”, forklarer Anders Thomsen.

Fokus på bæredygtigheden
Alt NS Systems produktion foregår i Frederikshavn, og her gør man en stor indsats for at være så miljøvenlig som muligt.
”NS System er certificeret efter ISO 14001:2015, der er et anerkendt internationalt miljøledelsessystem. Det betyder, at der stilles store krav til netop måden, vi arbejder og producerer på. Vi vil gerne informere slutbrugerne om, at de ikke nødvendigvis skal købe det billigste produkt på markedet, med måske i stedet vælge et, der er mere miljøvenligt og af højere kvalitet”, udtaler Anders Thomsen. Han medgiver, at der ligger et stort arbejde forude, da mange forbrugere ikke er klar over, at de kan tilvælge de mere bæredygtige logotryk. Som oftest er det selve tøjet, man har taget stilling til.

”Leder du efter et logotryk, der er OEKO-TEX® certificeret, er blødt og behageligt at arbejde med, og som har livstidsgaranti, så vores ElastoSoft det helt rigtige valg. Det giver ikke mening at tilvælge et bæredygtigt tekstil for så at fravælge det mere miljøvenlige logotryk ved at benytte et plastholdigt tryk”, forklarer Anders Thomsen.
Hos NS System er man ikke i tvivl om, at udviklingen trækker i den bæredygtige retning, hvorfor man også forsøger at være på forkant med produktion af OEKO-TEX® certificerede produkter. Inden for de seneste 5 år har man mere end tredoblet produktionen af OEKO-TEX® certificerede logotryk. I virksomhedsregi er interessen stor i øjeblikket. Der spørges mere og mere ind til materialer og fremstilling, ikke mindst fordi mange store virksomheder stiller krav til dokumentation af produkters fremstillingsmetoder flere led tilbage. Dette gælder både for bæredygtighed, socialt ansvar med videre.

Hvis man vil være på forkant med udviklingen, kræver det også, at man følger med hele tiden. ”Vi skal jo sikre, at vores logotryk kan hæfte på de forskellige former for tekstiler, der produceres i branchen, hvilket stiller endnu højere krav til vores udvikling og produktion. Så den arbejdsmetode, vi brugte for 10 år siden, holder ikke nødvendigvis i dag. Men vi er glade for denne udvikling, da det skubber os fremad, så vi hele tiden forbliver skarpe og fortsætter med at lære”, siger Anders Thomsen.

Fremtiden for NS System
Anders Thomsen mener, fremtiden er lys for NS System, og at der er et stort potentiale for virksomheden i årene fremover. ”Der er jo ingen, der stopper med at sætte logoer på sportstøj, arbejdstøj, profilbeklædning eller andet tekstil. Så det vi kigger rigtig meget ind i lige nu, er arbejdet med bæredygtige produkter og miljøvenlig produktion, og hvordan vi kan præge vores kunders holdning til miljøvenligheden”, slår Anders Thomsen fast.
I forhold til udviklingsprojekter, fortæller Anders Thomsen, at der helt sikkert vil komme nye former for tryk, og nye teknologier, som man selvfølgelig kigger meget ind i. ”Samtidig kigger vi ind i at producere endnu hurtigere og mere effektivt, end vi gør i dag, for det er også noget, man fremover vil forvente af markedet”.

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af DM&T Sport kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her