Arena satser på
”next generation”

Hvert eneste år har der været en omsætningsfremgang. ”Men markedet har meget større potentiale”, mener Palle.


I 2023 fylder Arena 50 år, og Palle Rasmussen fra Getro har været i med 30. ”Faktisk er jeg den distributør, der har været med længst overhovedet”, siger han og fortæller, at han altid har haft en forkærlighed for gamle, originale brands, og Arena passer lige ind i den fortælling.

Palle overtog brandet efter en dansk distributør, der gik konkurs. Herefter havde han det i porteføljen i godt syv år, indtil adidas besluttede sig for at samle alle deres brands under én skandinavisk paraply.

”En tre-fire år efter blev jeg dog spurgt, om jeg ikke ville tage Arena tilbage. og jeg kom til at sige ja”, fortæller Palle med et smil. Siden er det gået fremad hvert eneste år i samtlige år, og Arena er da også en del af den nye 4-årige strategi, Palle har lagt under overskriften ”Next generation”.

”Der har været en del uro i Dansk Svømmeforbund. Nu skal vi videre, og vi tager fat i børnene, allerede når de er i vandet første gang for at lære at svømme i Aqua Svøm. Herudover sponserer vi juniorlandsholdet, og vi sponserer det unge, lovende håb Nicholas Castella, der vandt guld ved ungdoms OL”, fortæller Palle.

Med andre ord bygges brandet op forfra med de yngste som udgangspunkt. ”Svømmesporten har behov for en satsning på ”Next generation”. Der skal ske noget nyt”.

Anden del af den nye Arena-strategi er en satsning på Open Water, hvor man bl.a. samarbejder med et par af Forsvarets tidligere frømænd, der netop svømmer open water, og i samme ånd er man sponsor for realityserierne Robinson og Divaer i junglen og Redbull diving fra taget på Operaen i København.

 

Branchen underperformer på svømning

Alle analyser af det internationale svømmemarked viser, at Danmark underperformer på svømning på trods af, at vi er omgivet af vand. Palle fastslår, at badetøj i Danmark kun udgør 3-4 pct. af omsætningen i butikkerne, mens den internationalt udgør 7-9 pct. ”Det fortæller os jo, der er ligger en stor forretning og venter på dem, der tør satse på svømningen”, lyder det fra Palle, der mener, det kan betale sig for sportsbutikkerne generelt at satser mere på nicher.

”Fitnesstøj- og udstyr har ofte en hel væg, mens svømmetøj og -udstyr har et lille hjørne, Men tallene viser, at butikkerne faktisk tjener mere på det lille hjørne, end på hele fitnessvæggen, bl.a. fordi svømmetøj og -udstyr ikke behøver at blive solgt på udsalg. Derfor mener jeg faktisk, at butikkerne sover lidt i timen”, siger Palle, der har den holdning, at kunderne skal tjene penge på ham. ”Tjener de penge på mig, kommer de igen”, lyder det.

 


Et fantastisk mærke at arbejde med

”Arena er et fantastisk mærke at arbejde med”, lyder det. ”Der er en begrænset konkurrence. Reelt er vi to på markedet, og ingen af os slår på prisbudskaber. Vi har hver vores butik, og vi opfører os pænt”.

Både på det danske og det internationale marked vokser Arena stille og roligt år for år. ”Og det er jo altid sjovt at arbejde med en succes”, siger Palle på sin egen underfundige måde. ”Generelt er vi i Danmark gode til at være tætte på markedet, og når vi henvender os til hovedkontoret med noget, så lytter de rent faktisk til erfaringen, og det betyder da også noget”.

Samme respekt nyder Arena og teamet omkring brandet også ude i detailbutikkerne. ”Vi har været med i mange år, og de ved, hvad vi står for”.

Og selv om Arena nu fylder 50 år, er der planer om vækst i de kommende år.

”Vi arbejder med tre retninger:
  • Badetøj til den brede danske forbruger til brug i svømmehallerne.
  • Racing til elitesvømmere
  • Open water/Beach

Men planen er holde sig til brandets core forretningsområde, nemlig svømning – udstyr og badetøj.

Derfor er Arenas forhandlere også sportsbutikker og specialforretninger, hvor sportsbutikkerne tegner sig for den største del af omsætningen.

”Vi er inde i alle tre kæder samt i specialforretningerne, hvor igennem der også sker salg til klubberne, og vi har to sælgere, der besøger butikkerne landet over”.

Palle er ikke i tvivl om, at succesen ligger i fokuseringen. ”Vi skal have fokus på det, vi er gode til, og gå helhjertet ind i dét”, siger han, og slutteligt tilføjer han: ”Svømmesporten er et marked med potentiale og vækstmuligheder. Det handler bare for butikkerne om at satse mere på sporten”.

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her