Sport Direct Hillerød – med en kæmpe passion for teamsport

Sport Direct Hillerød – med en kæmpe passion for teamsport


Sportstøjet er sportsklubbernes ansigt udadtil, og når man beskæftiger sig med teamsport, som Sport Direct Hillerød gør det, så er det med en stor passion. ”Vi er inde i en god og spændende udvikling, hvor netværk, loyalitet og troværdighed er vores kerneværdier. Vores kunder er ofte de frivillige, der arbejder gratis ude i klubberne”. Og i Sport Direct Hillerød er alle VIP’s: Store som små klubber – lige fra svømning til dans, håndbold, fodbold, bueskydning, karate og ridning, hurtigskøjteløb og isdans.

”Vi brænder for teamsporten, og vi møder rigtig mange glade mennesker. At se den glæde, der stråler i øjnene på lille Peter, når han får sin første fodboldtrøje, det er det hele værd, med alle de mange aften- og weekendtimer, som vi lægger i det”. Det er de tre indehavere af Vincentz & Co./Sport Direct Hillerød – Thorsten Vincentz, Claus Mortensen og Stine Terp – helt enige om.
Sport Direct i Hillerød har rødder i en oprigtig sportsinteresse fra de tre indehaveres side. De har været med i gamet i 15 år, hvor de gennem årene har skabt mange personlige relationer og kontakter ude i klubberne.

”Det er en passion for os, vi har hjertet med i alt det vi gør, og det er det, der driver værket”. De er heller ikke i tvivl om, at det netop er deres passion, der gør, at Sport Direct Hillerød fortsat vækster i klubberne.
”Man skal ikke nødvendigvis være venner med sine kunder, men det er faktisk tæt på, at vi er det. Det vigtigste for os og kunderne er troværdigheden”, fastslår Thorsten Vincentz, der forklarer, at Sport Direct Hillerød er en del af Sport Direct konceptet, som tæller 21 forhandlere fordelt over hele landet.

I Hillerød sker godt halvdelen af salget til sportsklubber og -foreninger, mens den anden halvdel er salg til virksomheder; julegaver, jubilæumsgaver, firmatøj med mere. Netop derfor valgte man i begyndelsen af 2023 at dele virksomheden op, så Vincentz & Co tager sig af erhvervssalget, mens sportsklubberne bliver serviceret af Sport Direct Hillerød.
”Mange virksomheder havde indtryk af, at vi var en sportsbutik, når vi henvendte os. Men med det nye navn, så kommer vi lettere på radaren hos dem. Samtidig er der en del synergier, fordi ofte har vi forældre, der kommer på kontoret for at hente sportstøj til børnene, og som arbejder i en virksomhed, hvor de kan bruge den anden del af vores kompetencer”, forklarer Stine Terp.

De frivillige i klubberne
”At arbejde med teamsport er tidskrævende. Det kræver faktisk en stor indsigt og et godt kendskab, for det er frivillige mennesker, vi samarbejder med, og de tror på, at det vi siger, er korrekt. Så en stor del af ansvaret lægges faktisk over på os”, fortæller Claus Mortensen, der i øvrigt tilføjer, at sådan skal det også være. Og Stine supplerer: ”Derfor sætter vi også en utroligt stor ære i aldrig at misse en deadline. Vi kan jo ikke sende et hold drenge til Kerteminde Cup, hvor halvdelen eller bare én enkelt mangler sin trøje”.

Det er bestemt ikke et 8-16 job, og Thorsten, Stine og Claus bruger gerne Pinsen på at trykke 900 T-shirts, hvis det er nødvendigt, køre på kontoret en søndag eftermiddag, fordi det lokale håndboldhold mangler harpiks, eller sørger for at 200 jakker med broderi er klar indenfor en uge, fordi klubben har fået ny sponsor. ”Det er leveringssikker-heden, troværdigheden og den personlige kontakt, vi vinder på”. 

Der holdes naturligvis også ”Old School”-klubaftener ude i klubberne, hvor medlemmerne kan komme forbi, og klubberne har deres egen webshop, hvor medlemmerne kan gå ind og købe alt fra sportstøj til mere almindeligt tøj til streetbrug såsom; sweatshirts, bukser og diverse udstyr; målmandshandsker, tape, benbeskyttere, bolde, kegler, isposer, harpiks og meget mere. Også her er der en god synergi, fordi forældrene vil gerne støtte klubben, hvor børnene dyrker sport. Når lille Jens skal have en ny sweatshirt, så køber de den på klubbens webshop, og ofte henter de den på kontoret hos Vincentz & Co./Sport Direct Hillerød.

Thorsten fortæller, at Sport Direct Hillerød praktisk talt samarbejder med alle sportsklubber i og omkring Hillerød, og at kundeporteføljen spænder over det meste af Nordsjælland. I alt har de ca. 30 klubber, som de samarbejder med; store som små klubber inden for alt fra svømning til dans, håndbold, fodbold, bueskydning, karate og ridning. Selv hurtigskøjteløberne og isdanserne er også blandt kunderne.
Samtidig slår Thorsten fast, at de inden for de seneste 2 år har fået hele 9 nye samarbejdsklubber, der faktisk selv har henvendt sig efter at have hørt om Sport Direct Hillerød fra andre klubber. Så der er ingen tvivl om, at samarbejdet med sportsklubberne er meget baseret på de gode relationer, som vi har skabt gennem tiden.

”Sportsklubberne er jo en lille verden, og folk taler sammen. Så gør man det godt, og kunderne er tilfredse, så giver det et positivt afkast. Ofte ser vi jo også, at en forælder kan have en søn i fodboldklubben, vi samarbejder med, og en datter i håndboldklubben eller rideklubben, og når de står for at skulle have nyt udstyr, så henvender de sig til os”.
Og som Stine siger det: ”Der er ingen, der kommer hos os, og føler sig som en lille fisk i vandet. Alle vores kunder er ”VIP-kunder”, og der er altid kaffe på kanden, og tid til en snak om løst og fast”.

Netværk er kodeordet
Som det næsten giver sig selv, så er netværk kodeordet i teamsportsbranchen. ”Vi bruger ikke en krone på at markedsføre os, da det for os handler om gode anbefalinger”.
At der er fremgang på alle sportsparametre, er de tre enige om. ”Under corona blev folk bevidste om vigtigheden og styrken ved at bevæge sig, dyrke sport og være en del af et fællesskab. Og siden corona har vi haft virkelig travlt. Der er tilgang af nye medlemmer i klubberne, og vi har måtte ansætte både en fuldtidsmedarbejder og en fleks-medarbejder i år, bare for at kunne følge med”.

Sport Direct Hillerød samarbejder selvfølgelig med både eliteafdelingerne og bredde-afdelingerne i sportsklubberne. Selv om det er de helt unge, der viser den største glæde for en ny trøje med deres navn og nummer på, så kan en træner også blive rigtig glad for en ny, flot trænerjakke. Tøjet er klubbens ansigt udadtil, og alle i klubben er stolte af at bære klubbens farver. Og nyt tøj skal der til, når f.eks. en klub får en ny sponsor. ”Sker det, tilbyder vi at tage os af kontakten til sponsoren i forhold til, at få det rigtige logo med videre. Det føler vi, er unikt og noget, vi vinder på. Vi overtager ganske enkelt sagen med det samme, for vores motto er altid, at det skal være let at handle med os, og vi hjælper dem gerne igennem alle de valg, der måtte være”, forklarer Claus.
Når tøjet udleveres efter en klubaften, så får hver sportsudøver i øvrigt en pakke med sit navn på, så man ikke skal stå og rode i 6-8 store kasser med 70 sportssæt bestående af 4-5 enheder. Vi gør det let fra A til Z.

Organisk vækst
Thorsten, Stine og Claus er enige om, at Sport Direct Hillerød og Vincentz & Co. skal udvikle sig organisk, og det handler om at følge med tiden.
”Nye klubber kommer, når de er klar, men vi er hele tiden omstillingsparate, så vi er klar til at tage imod de nye kunder. I løbet af de 15 år, hvor vi har eksisteret, har vi kun mistet tre teamsport kunder, og det må siges, at være ret godt”. Fordelen med klubkunderne i forhold til erhvervskunderne er jo, at der faktisk foreligger en kontrakt på samarbejdet.  ”Det betyder, at team­sport-kunderne er indstillede på at handle alt i Sport Direct, og at der er en stor loyalitet, hvor erhvervskunderne måske køber julegaverne, men så skal vi fortælle dem, at de også kan købe deres firmatøj her. Det er to forskellige måder, at drive forretning på”, forklarer Thorsten.

Når det gælder fremtiden, er de alle tre enige om, at de er på en spændende rejse, og at den ikke stopper foreløbig. Det handler om mode, mennesker, passion og relationer.
”Det næste, der for alvor skal arbejdes med, er cirkularitet. Tøj, skabt af genanvendte plastflasker og isposer, der kan genanvendes, det er ”det nye”, som kunderne efterspørger. Den grønne omstilling rammer også teamsporten, og det er spændende, at være en del af den udvikling”.
Slutteligt lyder det fra dem alle, at det er lysten og glæden, der er drivkraften i den travle hverdag. ”Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi sætter en ære i at få tingene til at lykkes, både til glæde for os selv – og ikke mindst for vores kunder!”

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af DM&T Sport kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her