Sådan undgår du at få problemer med stylenavne
Mange brands benytter sig af stylenavne. Det giver kunderne en nem mulighed for at søge efter en given style, og når den kommer igen året efter under samme navn, men i en ny farve, er det også med til at skabe genkendelighed hos kunderne. Men det er desværre ikke risikofrit at bruge stylenavne. Faktisk kan det vise sig at blive en dyr fornøjelse.
Den juridiske vinkel
Alle ved, at man selvfølgelig ikke kan kalde sit brand for et navn, som andre allerede har registreret som varemærke. Kort fortalt – hvis en virksomhed har registreret varemærket ”ANNA” som brandnavn, må andre virksomheder ikke starte et brand op under samme navn.
Men stylenavne er jo netop et navn, som ikke henføres til virksomheden som sådan, men blot bruges til at ”navngive” et enkelt produkt som en metode til at differentiere mellem de forskellige styles i en kollektion. I modebranchen er der tradition for at kalde sine styles for personnavne, men der vil stadig være brandets logo/varemærke på vaskemærket inden i tøjet, så hvorfor er et stylenavn så et problem?
Det er det, fordi de tyske domstole har vurderet, at brugen af et stylenavn kan være det samme som brugen af et egentligt varemærke/brand.
Det vil altså sige, at når man bruger stylenavnet ANNA, som en anden virksomhed har registreret som deres varemærke/ brandnavn, så foreligger der potentielt en krænkelsessituation.
Hvis man skal prøve at illustrere problemet, kan man bruge et eksempel med et meget kendt brand som f.eks. Adidas. Hvis man var Adidas, ville man så tolerere, at et andet brand kaldte deres bedstsælgende jakke for ”Adidas”? Den jakke ville så dukke op i alle søgninger, når man søgte på ”Adidas jakke” – i stedet for at lede brugeren ind på Adidas’ hjemmeside.
Man kommer altså til at lukrere på en anden virksomheds varemærke, selv om det sjældent er så udtalt som med et meget kendt brand som Adidas, men det er i princippet det samme med et mindre kendt brand. Man må altså ikke bruge andres varemærker i en kommerciel sammenhæng.
Pas på i Tyskland
DM&T har gennem mere end fem år regelmæssigt modtaget henvendelser fra medlemmer, som har oplevet en ”stylenavns-sag” i Tyskland.
De tyske varemærkeindehavere opsætter overvågning via en advokat på deres varemærke, og på den måde får varemærkeindehaveren hurtigt besked, når der sker uberettiget brug af varemærket.
Så i vores tidligere eksempel med ANNA-navnet, vil den typiske situation være, at en dansk virksomhed på deres webshop – som leverer til Tyskland – bruger stylenavnet ANNA til en kjole. Kjolen markedsføres naturligvis i virksomhedens eget brandnavn, men ANNA-kjolen dukker op i søgninger på nettet, bliver fremhævet på virksomhedens markedsføring på sociale medier, står på hangtags hos den tyske forhandler mv. På den måde bliver stylenavnet brugt mere og mere på en varemærkelignende måde, og dermed opdages brugen/krænkelsen let af den tyske virksomhed, som ejer varemærket ANNA.
DM&T har kun oplevet en enkelt sag i Holland. Resten er tyske sager, så det er primært dér, man skal være opmærksom.
Der har dog været et enkelt forsøg på at få lignende retstilstande i Danmark, men sagen blev af domstolene afgjort på et andet grundlag, hvilket betyder, at vi endnu har til gode at høre de danske domstoles holdning til problemstillingen.
Processen
DM&T har undersøgt processen nærmere ved en tysk advokat, da krænkelsen bedømmes efter tysk lovgivning.
Sagerne starter som regel med, at den danske virksomhed modtager en skrivelse fra varemærkeindehaverens advokat, hvor krænkelsen påtales, og virksomheden anmodes om frivilligt at indbetale et relativt højt beløb, ofte i omegnen af 5.000 EUR for at lukke sagen.
Sagerne kan også starte med, at den tyske varemærkeindehaver har henvendt sig hos den tyske forhandler, og den tyske forhandler har måske allerede handlet sagen af, inden den danske virksomhed kommer ind i billedet. I disse sager er der stor risiko for, at den danske virksomhed kommer til at betale for den samme krænkelse to gange, da både forhandleren og varemærkeindehaveren vil have dækket deres tab for krænkelsen.
Der indrømmes ofte en ganske kort frist i den første skrivelse, hvor varemærkeindehaverens advokat truer med at forfølge sagen ved de tyske domstole, hvis ikke den danske virksomhed reagerer. Og det kan ikke anbefales at sidde denne frist overhørig, da det fuldt ud må påregnes, at varemærkeindehaveren går videre med sagen med flere omkostninger for den danske virksomhed til følge.
Mange af de varemærkeindehavere der forfølger disse sager har de tyske domstoles ord for, at der er tale om en krænkelse, uanset at den danske virksomhed på ingen måde har haft til hensigt at snylte på varemærkeindehaverens goodwill eller kun har meget lidt salg til Tyskland.
Indtil en virksomhed tør tage kampen (og omkostningen) op ved de tyske domstole, så er det desværre retstilstanden i Tyskland, som de danske virksomheder er nødt til at rette sig efter.
DM&T’s anbefaling
Pas på med at bruge stylenavne. Det nemmeste er selvfølgelig helt at undlade at bruge stylenavne og i stedet anvende numre eller lign., men mange medlemmer kan godt lide, at deres produkter kan omtales ved hjælp af stylenavnene, ligesom det praktisk er nemmere at have med at gøre end eksempelvis et langt nummer.
Når man vælger sit stylenavn, skal man holde sig fra disse: Frida, Angel, Hunter, Richard, Sam, Mo, Lilly, Rune, Usha, Elara og Sookie.
Disse stylenavne ved vi bliver overvåget i Tyskland, men der er en lang række andre, så bemærk, at det ikke er en udtømmende liste, og at den er under konstant udvikling.
Andre stylenavne kan man slå op i den europæiske varemærkedatabase EUIPO eller søge direkte i den tyske varemærkedatabase hos de tyske varemærkemyndigheder.
Hvis man vil være helt sikker, kan man købe sig til en engangssøgning og/eller en overvågning og månedlig fremsendelse af lister over no-go-navne hos forskellige advokatfirmaer.
Hvis uheldet er ude, anbefaler vi, at man besvarer henvendelsen og evt. rådfører sig med en tysk advokat om strategien. DM&T har forbindelse med en tysk advokat med speciale i disse sager, som vi kan anbefale. Omkostninger til den tyske advokat er for egen regning.
Vil du høre mere? Ræk endelig ud og lad os hjælpe dig videre!
Camilla Christensen, DM&T,
Juridisk chef, advokat (L)
Direkte tlf. +45 9711 7245
Mail: cc@dmogt.dk
