Næste års royale motionsfest bliver den største nogensinde

Royal Run fortsætter med at samle danskerne om fællesskab og motion


I går morges blev 111.500 startnumre til Royal Run ’26 sat til salg, og efter blot 4,5 timer kan alle fem værtsbyer nu melde udsolgt.

Tre distancer. Fem værtsbyer. 111.500 motionister. Næste års royale motionsfest bliver den største nogensinde, når rekordmange danskere stiller til start i Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.

Glæden over tilslutningen er stor hos arrangørerne, hvor Royal Run med H.M. Kongen i spidsen endnu en gang forvandler 2. pinsedag, den 25. maj 2026, til en national folkefest i kondisko.

”Vi er både stolte og taknemmelige over den enorme opbakning, vi oplever år efter år. Det er fantastisk at se, hvordan Royal Run er blevet en tradition, hvor fællesskab og glæden ved at være aktiv går hånd i hånd,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og med i Royal Runs styregruppe.

En dag for alle generationer
Royal Run samler hvert år danskerne på tværs af geografi, alder og kondital. Med distancer på One mile, 5 km og 10 km er der plads til både debutanter og erfarne motionister. Først og fremmest er det fællesskabet, der er i centrum.

”Royal Run er ikke bare et motionsløb. Det er en oplevelse, der bringer mennesker sammen. Når 111.500 deltagere over hele landet tilmelder sig på 4,5 timer, er det et synligt bevis på, hvilken national betydning begivenheden har fået,” siger Morten Mølholm Hansen, direktør i Danmarks Idrætsforbund og ligeledes med i Royal Runs styregruppe.

Efter bare 1,5 time kunne Ringkøbing som den første værtsby melde alt udsolgt, og herefter fulgte Middelfart, Randers, Helsingør og København/Frederiksberg.

Kapaciteten i de enkelte byer er således fordelt:

  • Ringkøbing: 10.000 deltagere
  • Randers: 20.000 deltagere
  • Middelfart: 14.000 deltagere
  • Helsingør: 17.500 deltagere
  • København/Frederiksberg: 50.000 deltagere

Kilde: Dif.dk
Foto: Matthew James Harrison /Royal Run

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af DM&T Sport kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her