Miljøstyrelsen afklarer overgangsperioden i
PFAS-forbuddet

Miljøstyrelsen afklarer overgangsperioden i PFAS-forbuddet: Dette bør sports-, mode- & tekstilvirksomheder være opmærksomme på

Det danske PFAS-forbud for beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler er nu trådt i kraft. For mange virksomheder knytter de vigtigste spørgsmål sig til fortolkningen af overgangsperioden: Hvad betyder skæringsdatoen 1. juli 2026 i praksis, og hvordan kan eksisterende lagre afvikles frem mod 1. januar 2027?

Disse datoer skal du være opmærksom på
Overordnet er der to datoer, som du skal være opmærksom på, og som er centrale i planlægningen:
• Fra 1. juli 2026 må PFAS-holdige produkter, der omfattet af forbuddet, ikke længere produceres eller importeres til Danmark. Herefter følger en overgangsperiode på seks måneder, hvor virksomheder kan sælge ud af eksisterende lager, forudsat at varerne er importeret og lagerført i Danmark inden 1. juli 2026.

• Fra 1. januar 2027 er der totalforbud mod salg af de omfattede produkter.

DM&T har i forlængelse af forbuddet bedt Miljøstyrelsen om en afklaring af, hvordan overgangsreglen skal forstås i praksis. Miljøstyrelsen har i et skriftligt svar til DM&T præciseret, hvordan overgangsperioden skal fortolkes, herunder hvad der gælder for salg til privat brug/slutbrug.

Må varer flyttes fra lager til lager i overgangsperioden?
Det, der især kan give anledning til tvivl, er ét helt centralt spørgsmål: Må en producent eller importør efter 1. juli 2026 stadig sælge varer fra sit lager i Danmark videre til detailleddet (altså fra lager til lager), og må detailleddet derefter afsætte varerne til privat brug/slutbruger frem til 1. januar 2027?

Det korte svar er ja. Miljøstyrelsen bekræfter, at overgangsreglen netop giver mulighed for, at varer kan flytte sig fra producent/importørs lager til detailleddet efter 1. juli 2026, så længe varerne er importeret og lagerført i Danmark inden skæringsdatoen. Detailleddet kan derefter afsætte varerne til privat brug/slutbrugere frem til 1. januar 2027.

Fokus på PFAS-belastning i brugsfasen og hvad det betyder i praksis for virksomheder
Miljøstyrelsen peger på, at reguleringen er målrettet der, hvor PFAS-belastningen reelt opstår, nemlig i brugsfasen, og derfor er almindelige lager-til-lager-bevægelser mellem virksomheder ikke det, overgangsreglen sigter på at begrænse. Det afgørende er, at der fra 1. juli 2026 ikke må importeres og sælges nyt til privat brug/slutbrug, mens eksisterende lager kan afvikles frem til 1. januar 2027.

Det betyder i praksis, at virksomheder bør have styr på, hvilke PFAS-holdige varer de har på lager, og sikre at de kan afvikles inden den 1. januar 2027. Efter denne dato vil det kun være muligt at sælge de omfattede produkter på markeder uden PFAS-restriktioner.

I forlængelse af Miljøstyrelsens afklaring opstår der også nogle praktiske spørgsmål i kunderelationen og i kontrakter. De ligger uden for PFAS-reglerne og Miljøstyrelsens svar og handler i stedet om, hvordan virksomheder vælger at håndtere forholdet til deres kunder.

Oplysning til kunder: Skal virksomheder informere om deadlines?
I forlængelse af overgangsperioden melder der sig også et aftale- og ansvarsspørgsmål i kunderelationen: Har en producent/importør juridisk pligt til at orientere sine kunder om fristerne, f.eks. at detail kun kan afsætte varer til privat brug/slutbrugere frem til 1. januar 2027, hvis varerne er omfattet af overgangsreglen?

DM&T’s juridiske chef Camilla Christensen svarer, at der som udgangspunkt ikke følger en særskilt oplysningspligt af PFAS-forbuddet i sig selv. Omvendt vil det for mange være god virksomhedspraksis at informere kunderne i god tid, så der er fælles forståelse af salgsbegrænsningen og planlægningen frem mod 1. januar 2027.

Returvarer: Skal producent/importør tage varer tilbage, hvis de ikke bliver solgt inden 1. januar 2027?
Et andet nærliggende spørgsmål er, hvad der gælder, hvis en detailkunde står med varer, som ikke er solgt inden 1. januar 2027, og om producent/importør i så fald skal tage varerne retur.

DM&T’s juridiske chef Camilla Christensen svarer, at det som udgangspunkt er et aftalespørgsmål. Returret, tilbagekøb el.lign. følger af det, parterne har aftalt kontraktuelt, og at PFAS-forbuddet i sig selv ikke etablerer en generel returforpligtelse for virksomhederne. Derfor kan det være en god idé at gennemgå egne kontrakter og handelsbetingelser og samtidig tage stilling til, hvordan virksomheden ønsker at håndtere overgangsperioden kontraktuelt, f.eks. om man vil tilbyde tilbagekøb, særlige returvilkår eller andre løsninger for eventuelle restpartier efter fristens udløb.

DM&T rådgiver
Du kan læse mere om det danske PFAS-forbud i DM&T’s seneste artikel her eller på vores rådgivningsside om emnet her – og ellers ræk endelig ud og lad os hjælpe dig videre!

For spørgsmål vedrørende PFAS i produkter kan du kontakte vores Miljø- og bæredygtighedschef Jette Lindgaard.
Jette Lindgaard, DM&T
Miljø- & bæredygtighedschef
Direkte tlf. +45 9711 7216
Mail: jl@dmogt.dk