Hey idrætsforælder! Kender du typen …
Vær den gode forælder
Som forælder til et idrætsaktivt barn kender du helt sikkert godt de forskellige forældretyper. Nogle råber og blander sig i både træninger og konkurrencer, andre viser sig aldrig og betragter måske mest træningen som et udvidet pasningstilbud. Og så er der alle jer, der har lidt af det hele i jer, og som egentlig bare gerne vil støtte og opmuntre jeres børn bedst muligt
Kender du typen?
Krummer du også tæer, når en af de andre forældre ikke kan lade være med at råbe skældsord til en dommer, jeres træner eller til andre forældre i hallen? Eller har du mærket irritationen boble i dig, når andre forældre på holdet konsekvent sniger sig uden om kørsel, kagebagning eller kioskvagter?
God forældreadfærd er godt for holdet, og derfor sætter vi fokus på, hvordan I som forældre kan støtte jeres børn bedst. Vi håber, at I vil bakke op om budskabet og dele filmen i jeres netværk.
Bak børnene op på den gode måde
Jeres børn elsker, når I interesserer sig for jeres idræt, men det kan ødelægge deres humør og idrætsglæde, når I opfører jer dumt eller direkte pinligt i hallen eller på banen. Eller når I har et overdrevent fokus på resultater og præstationer og slet ikke er opmærksomme på, at idrætten rummer så meget andet.
Med kampagnen ’Idrætsforælder’ kan I få råd og tips til at bakke jeres børn bedst muligt op. Vi håber, at I vil dele filmen – som ligger tilgængelig – i jeres forældrenetværk, og at I vil tage emnet op. Læs mere på dif.dk/idraetsforaelder.
Her følger et par gode “Tips” til dig , som har børn i idrætten
Her følger lidt input til, hvordan du kan være den bedste idrætsforælder for dit barn. Generelt gælder det om at om at:
• SE barnet
• LYTTE til dets oplevelser
• SPØRGE nysgerrigt ind
• VISE at du interesserer dig
• BIDRAGE positiv til idrætsfællesskabet
Du er dit barns trivselskaptajn
Hvordan kan jeg være en god idrætsforældre for mit barn?
• Vær nærværende
• Spørg nysgerrigt ind til dit barns oplevelser
• Bidrag til foreningsfællesskabet og de sociale
relationer. Fx kan fællesspisning og frugtordninger være med til at styrke sammenholdet
• Bak op om trænerne og deres beslutninger. De er
frivillige og gør deres bedste med blik for hele holdet
• Respekter dommerne – de er almindelige mennesker som dig og mig
• Hold fokus på indsats og udvikling
• Ros dit barn, når det øver sig – fejl er brændstof til udvikling
• Tilbyd din hjælp: tøjvask, kørsel og oprydning efter træning sker ikke af sig selv
• Lær idrættens kultur og regler at kende. Det er
sjovere for dig OG dit barn, hvis du kan tale med råd til dig, der til tider går lidt for meget op i resultater
• Fokuser på dit barns indsats og udvikling
Det kan godt have været en rigtig god kamp, konkurrence eller træning selv om det ikke førte til sejr. Så anerkend dit barn for at prøve, ros ham når han bliver bedre, også selvom han ikke nødvendigvis er den bedste og bak hende op, når hun bidrager til holdet.
• Respekter dommeren
Hun er også bare et menneske og endda et, der bruger sig fritid på at sikre, at børn kan mødes og dyste i gode og trygge rammer. Anerkend begge hold/alle udøvere for deres indsats og lad dommerne og trænerne om resten.
2 gode råd til dig der har brug for mere viden om dit barns idræt og foreningsfællesskabet:
• Lær idrættens kultur og regler at kende
Det er svært at engagere sig, hvis du ikke forstår den idræt dit barn dyrker. Lad dit barn fortælle og forklare og opsøg viden på forbundets hjemmeside. En lang række forbund har forældremateriale, der er lige til at gå til.
• Tilbyd din hjælp i foreningen
Der er ofte brug for ekstra hænder, fx i forhold til tøjvask, kørsel eller oprydning efter træning. Din hjælp gør, at trænere kan fokusere på træningen og børnene.
2 gode råd til dig derhjemme:
• Spørg nysgerrigt ind til dit barns oplevelser
Dit barn oplever glæde ved at dele sine oplevelser med dig. Simple spørgsmål som ”har du lært noget nyt i dag” eller ”hvad var det sjovest til træning”, kan være starten på en rigtig god samtale.
• Tag med og glæd dig sammen med dit barn
Der venter mange gode fællesoplevelser for dig og dit barn, hvis du engagerer dig. En snak med de andre forældre på sidelinjen og med trænerne har positiv indvirkning på dit barns aktive idrætsliv.
Kilde: DIF