Den danske virksomhed
State of Wow fylder 20 år

Bruger hovedet helt rigtigt: Dansk virksomhed fylder 20 år

Meget er sket på de 20 år, den danske headwear-virksomhed State of Wow har eksisteret. I dag leverer virksomheden produkter til en stor del af den danske mode- og detailbranche. Næste skridt er ekspansion ud i Europa.

I 20 år har State of Wow produceret kasketter, huer og andre accessories for danske, internationale og egne modebrands. Virksomheden er i dag den førende leverandør af headwear og essential accessories i Norden til private kunder og store brands som Ganni, Munthe, H2O, Les Deux, Matinique og Roskilde Festival, ligesom State of Wow har egne brands i Magasin, Illums Bolighus, Sportmaster, COOP, Salling Group og ICA.

Om milepælen, der konkret sker den 4. marts, siger grundlægger og bestyrelsesformand Allan Muff:
”Vi har altid vægtet den gode relation og løsning over alt andet, så derfor er det også med en stor portion stolthed, at vi kan se tilbage på de 20 år og konstatere, at det betaler sig at bruge hovedet rigtigt. Idéen til virksomheden opstod, da jeg så en mulighed for at levere headwear og accesories mere fleksibelt, med kortere frister og tilpasset kundens ønsker.”

I dag er Henrik Aaen Kastberg, der har en baggrund i bl.a. H&M og Noa Noa, CEO.

”State of Wow rummer en særlig iværksætterånd, så uanset om vi hjælper vores kunder med en private label-løsning eller vi udvikler vores egne brands, ser vi på den enkelte kasket og finder ud af, hvordan vi får det mest cool produkt til den bedste pris ud i handlen. Det, tror jeg, vores kunder og samarbejdspartnere kan mærke, og derfor er vi førende på området i Norden,” siger han.

Vil buldre ud i Europa
Med et solidt forankret marked i Danmark er State of Wow klar til at indtage Europa de kommende år.

”Vi står på et solidt fundament af 20 års produktudvikling, rådgivning og løsninger. Derfor er vi klar til at buldre ud i Europa, hvor vi fx allerede hjælper spændende kunder som MINI / BMW Group. Kort sagt, tager vi vores rigtig gode produkt og plug-and-play-løsninger fra Danmark og sætter turbo på den internationale ekspansion,” forklarer CEO Henrik Aaen Kastberg. 

”Vi kommer til at sigte efter modebrands, der vil lægge deres headwear i trygge hænder med den nyeste viden om trends, farver og materialer. Og så vil vi ind i de store supermarkedskæder, som vi er det i Danmark og Sverige, hvor vi ikke behøver mere end én m2 plads for at præsentere et stort udvalg for kunderne,” forklarer han.

State of Wow er ejet i fællesskab af Allan Muff, Henrik Aaen Kastberg og Jan Møllbach.

Fakta om STATE OF WOW:

  • State of Wow har 30 ansatte og base i Hvidovre. Virksomheden blev stiftet i 2004 af Allan Muff.
  • State of Wow har i dag tre brands: UPFRONT, Actiivate og STATEWEAR, der er førende på headwear og essential accessories i Norden. WOW INNOVATION tilbyder desuden private label-udvikling til mere end 120 førende brands, sportsklubber og musikfestivaler i Europa.
  • State of Wow er den førende leverandør af headwear og essential accessories i Norden til private kunder og store brands som Ganni, Munthe, H2O, Les Deux og Matinique.
  • State of Wow har egne brands i store detailhuse som Magasin, Illums Bolighus, COOP, Salling Group og ICA.

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her