Sportsbranchen bliver en del af brancheorganisationen DM&T

Sportsbranchen bliver en del af brancheorganisationen DM&T


Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T) repræsenterer de danske mode-, tekstil- og livsstilsvirksomheder. Fremover vil DM&T også repræsentere en række virksomheder fra sportsverdenen, efter man er nået til enighed med Sportsbranchen Dk om at overtage brancheforeningen. Det sker efter flere års tæt strategisk samarbejde.

”Sportsbranchen står med en række af de samme udfordringer og behov som vores eksisterende medlemmer, hvilket vores mangeårige samarbejde kun har bestyrket os i. Derfor giver det rigtig god mening, at de nu bliver en del af DM&T og får adgang til vores stærke, branchenære rådgivning og mange andre serviceydelser, og at vi i fællesskab skaber en endnu stærkere platform og giver branchen en samlet stemme,” siger Thomas Klausen, adm. direktør i DM&T, som glæder sig til at byde sportsbranchen velkommen i DM&T.

Sportsbranchens medlemmer er virksomheder, der beskæftiger sig med sport og aktiv livsstil, og tæller leverandører, detailhandlere og online-aktører. De bestemmende medlemmer har meget entydigt bakket op om beslutningen, og det vækker glæde hos Dan Holmgren. Han har hidtil været direktør for Sportsbranchen Dk og vil fremover få titel af markedschef i DM&T.

”Jeg er utroligt glad for vores medlemmers opbakning til beslutningen. Den overvældende tilslutning viser, at det er den helt rigtige beslutning at blive en del af noget større. Vi kommer fortsat til at varetage sportsbranchens interesser, men nu som en del af en stærkere organisation, hvilket kommer både det enkelte medlem og branchen som helhed til gavn, uanset om det er i den daglige rådgivning eller i større politiske spørgsmål,” siger Dan Holmgren.

Dan Holmgren & Maria Fersner følger med og bliver ansat i DM&T, hvor Sportsbranchen bliver en selvstændig enhed, og Sportsbranchen fastholder i første ombæring sit navn, som på sigt ændres til DM&T Sport.

Resten af 2024 vil blive en overgangsperiode, hvor medlemmerne bliver mere fortrolige med DM&T’s rådgivning om bl.a. jura, bæredygtighed og digitalisering, arrangementer, rammeaftaler og mange andre serviceydelser, så de bliver sluset sikkert ind i DM&T.

Men selvom medlemmerne allerede nu vil komme til at nyde godt af fordelene ved at være blevet del af en større organisation, vil der fortsat være plads til en stærk identitet for den danske sportsbranche, understreger Thomas Klausen.

”Vi har en stærk sportsbranche, som har en helt unik position og identitet, og den vil vi fastholde og udbygge i DM&T. Men i takt med at hverdagen bliver mere kompleks, blandt andet på grund af stigende regulering, er der også behov at samle kræfterne i én stærk organisation, som kan repræsentere hele den branche, der årligt bidrager med 87 mia. kr. til Danmarks BNP,” siger DM&T’s adm. direktør.   

Med overtagelsen af Sportsbranchen har DM&T nu 25 ansatte rådgivere og specialister med branchespecifik viden.

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her