SPORT24 går i offensiven
i presset marked

SPORT24 åbner Danmarks største sportsbutik på Fisketorvet og rykker rundt til større og bedre lokaler i bl.a. Kolding. ”Et stærkt statement og signal i et presset marked”, siger direktør Lars Elsborg.


En større offensiv satsning indledes i de kommende måneder fra sportskæden SPORT24 fordelt over hele landet i et ellers generelt presset marked. Blandt andet åbner til november Danmarks største sportsbutik i butikscentret Fisketorvet i København baseret på et nyt driftskoncept, og SPORT24 overtager Sportmasters lukkede lejemål i Kolding Storcenter med en central placering og mange kvadratmeter.

Man overtager driften af en butik i Frederikshavn fra en franchiser og åbner en outlet i byen, ligesom man flytter til nye og bedre beliggende lokaler i butikscentret Borgen i Sønderborg.

”Det er en meget stærk manifestation af vores uforandrede tro på de fysiske butikker”, siger direktør Lars Elsborg.
”Andre i branchen afvikler, mens vi udvikler – og vi har igen præsteret et solidt og positivt årsregnskab, der giver os troen på, at vores omnichannel-tilgang er den rigtige fremtidsformel”, siger Lars Elsborg.

”Forbrugerne anerkender og kvitterer for, at de hos SPORT24 kan handle både online og offline i butikkerne og bruger butikkerne til både afhentning af varer, besigtigelse af dem og nogle gange returnering af dem, hvis størrelse ikke har passet eller lignende”, forklarer Elsborg omnichannel-konceptet. I alle butikker findes en terminal, hvor man kan tjekke størrelser eller andre modeller, der ikke lige findes i den aktuelle butik, men kan hjemtages til kunden inden for få dage.

Nyt butikskoncept
Butikken på Fisketorvet bliver med 2600 kvadratmeters sports- og fritidsudstyr Danmarks største sportsforretning. 2200 kvadratmeter er salgslokale, mens resten er personalerum og lager. Konceptet bliver med SPORT24’s nyudviklede indretningskoncept med shop-in-shop muligheder for sportens brands, der erhverver sig salgsarealer i de respektive butikker.

”Vi tager gode erfaringer med fra Horsens og Kolding-afdelingen på Vejlevej, hvor vi har testet det nye indretningskoncept i den seneste tid. Erfaringerne herfra bringer vi ind på Fisketorvet og den nye kæmpebutik”, siger Elsborg, der dog ikke har ensidig fokus på størrelse af en butik.

”En by eller et område skal kunne bære det, men erfaringerne viser, at der er betydelig sammenhæng mellem antal kvadratmeter og bredden i tilbudte varer i forhold til afsætningen og omsætningen de forskellige steder”.


Udlejere som medspillere
Den senere tids retailkrise har fået de professionelle udlejere til at ændre tilgang til samarbejdet med en kæde som SPORT24 og deres tanker om lejeaftaler.

”Vi møder generelt stor forståelse for situationen fra de professionelle udlejere. Vi finder konstruktive løsninger sammen, så ansvar og risiko ikke er ensidigt fordelt. Det er glædeligt og nye toner efter mange år med et ophedet udlejningsmarked, hvor positionskampen nok har kostet den ene og anden kæde som os en del på kvadratmeterprisen her og der”, siger SPORT24-topchefen.

”Vi er ikke færdige med vækst og udvikling i SPORT24. Vi tror på de fysiske butikkers fremtid. Vi skal ”bare” tilpasse os lokalt og handelsmønstrene. Blandt andet vil vi åbne yderligere mindst otte nye Outlets i 2024, da vores ambition er at være i alle mellemstore og store byer med netop dette koncept, så der er stadig meget potentiale og at tage fat om udviklingsmæssigt”, siger Lars Elsborg.

Fakta om planlagte flytninger og nyåbninger i 2023 og primo 2024:

SPORT 24 Fisketorvet
Den aktuelle butik flyttes til nyt kæmpelokale i ét plan mod de aktuelle to. De nye lokaler har tidligere været anvendt af Bahne. Butikken indrettes efter nyt SPORT24-koncept med bl.a. shop-in-shop. Forventet åbning november/december.

SPORT 24 Sønderborg Borgen
Eksisterende SPORT 24 butik i Sønderborg Borgen rykker til nye, lokaler i forbindelse med samlet større rokade i centret. Nyt lejemål vurderes at have en bedre placering end hidtidig ift. kundetrafik. Åbning: oktober.

SPORT 24 Frederikshavn / åbning af outlet i Frederikshavn
SPORT 24 A/S har overtaget SPORT 24 butikken fra en franchiseptager. Handlen er eksekveret per 1. september 2023.
I Frederikshavn åbnes samtidig en SPORT 24 Outlet på Hjørringvej. Her er man nabo i nyåbnet center til bl.a. Elgiganten og Power. Åbningen af butikken er en del af planen om, at SPORT 24 Outlet konceptet skal være i alle store og mellemstore byer i Danmark. Åbning oktober/november.

SPORT 24 Kolding Storcenter
Eksisterende butik rykkes fra aktuel placering til den tidligere Sportmaster-forretning centralt i centret. Butikken er 1250 kvadratmeter, heraf 1000 kvm salgslokale. Indrettes efter nyt koncept som bl.a. Fisketorvet. Forventet åbning: januar 2024.

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her