Sådan indgår 1535 danske fodboldklubber i landsholdets nye EM-trøje

Fra Aabybro til Faxe BK: Sådan indgår 1535 danske fodboldklubber i landsholdets EM-trøje

Herrelandsholdets nye spillertrøje til sommerens EM-slutrunde i Tyskland er designet som en hyldest til det danske foreningsliv, hvor navnene på samtlige 1535 fodboldklubber under Dansk Boldspil-Union står skrevet indvendigt i trøjen.

Når Rasmus Højlund, Jonas Wind, Joakim Mæhle og resten af de danske landsholdsstjerner trækker den rød-hvide landsholdstrøje over hovedet til sommerens EM-slutrunde i Tyskland, bærer de med sig håbene og drømmene fra tusindvis af små klubber over hele landet.

I en hyldest til foreningslivet har landsholdets mangeårige tøjsponsor hummel i samarbejde med DBU designet den nye herrelandsholdstrøje som et symbol på det danske fodboldfælleskab, hvor hver af de 1535 fodboldklubber under Dansk Boldspil-Union er navngivet på indersiden af trøjen.

”Den nye landsholdstrøje repræsenterer hjertet og sjælen i dansk fodbold – nemlig vores fantastiske foreningsliv. Ved at indarbejde navnene på alle 1535 danske fodboldklubber i landsholdstrøjen ønsker vi at anerkende og hylde de utallige frivillige, spillere og lokalsamfund, der hver dag yder en kæmpe indsats for børn og unge og for at skabe morgendagens talenter. Trøjens design er en påmindelse om, at landsholdet ikke kun handler om spillerne på banen, men også de tusindsvis af klubber, der danner hele fundamentet for dansk fodbold,” udtaler hummels CEO, Allan Vad Nielsen.

Jakob Høyer, konstitueret kommerciel direktør i DBU, tilføjer: ”Med rekordhøje medlemstal i de danske fodboldklubber har interessen aldrig været større, og sammen med hummel er vi utrolig stolte af at kunne præsentere en landsholdstrøje, der symboliserer vores unikke fodboldfællesskab. Det er et vidnesbyrd om, at landsholdet står på skuldrene af tusindvis af klubber, store som små. Den nye landsholdstrøje er vores måde at takke alle de fantastiske fodboldklubber i Danmark.”

Diversitet i firkanter
Ud over de klubnavne, der er anført på indersiden, præsenterer trøjen et unikt design bestående af firkanter i varierende røde farvetoner. Designet fungerer som et visuelt udtryk for de mange fodboldklubbers forskellighed, der tilsammen udgør det danske fodboldfællesskab. Og det budskab vækker særlig glæde hos fodbolddirektør i DBU, Peter Møller: 

”Vi har et klart ønske om at være hele Danmarks hold, inspirere børn og unge og vise dem, hvordan fodbolden kan samle os. Det handler ikke kun om at vinde, selv om det er landsholdets primære rolle, men fodbolden kan utrolig mange ting, og vi hænger sammen i det her store fodboldsystem i Danmark. Når et barn træder ind på den lokale fodboldbane, er de ikke bare et medlem af en klub; de bliver en del af en større fortælling om dansk fodbold, der går hele vejen fra de lokale samfund til landsholdet – det må vi aldrig glemme eller tage for givet.”

Den nye landsholdstrøje kommer for første gang i aktion til lørdagens testkamp mod Schweiz i Parken. Som en del af hummels og DBU’s hyldest til græsrødderne vil indløbsbørnene til denne kamp være iført DBU Børneklubtrøjer for at anerkende de klubber, hvor der gøres en ekstra indsats for børnefodbold.

Kontaktperson:
hummel A/S, Nicolai Johansen, PR & COMMUNICATION MANAGER, m: +45 2074 3751, e:nijo@hummel.dk

 

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her