hummel og DBU forlænger samarbejdet til 2032

hummel og DBU forlænger samarbejdet til 2032


Hummel og DBU har underskrevet en hensigtserklæring om at indgå en ny otteårig aftale, der betyder, at de ikoniske hummel-vinkler fortsætter med at pryde landsholdstøjet frem til sommeren 2032. Aftalen vil omfatte alle danske fodboldlandshold, DBU Fodboldskole og dommere og vil blandt andet indebære, at bonusordninger for kvinde- og herrelandsholdene sidestilles.

Når Pernille Harder, Simon Kjær og resten af spillerne på de 16 danske fodboldlandshold skal trække den rød-hvide landsholdstrøje over hovedet, vil det fortsat være med hummel-logoet på brystet og ikoniske vinkler på ærmerne.

Med en hensigtserklæring lægger det danske sportsbrand hummel og DBU sporene for en ny otteårig aftale, der betyder, at parterne inden længe vil få papir på hinanden til sommeren 2032.

Foruden en fælles mission om at samle og begejstre danskerne under de røde og hvide faner vil hummel og DBU blandt andet bruge den nye samarbejdsaftale til at sidestille bonusordninger for kvinde- og herrelandsholdene. Og det er noget, der vækker stor begejstring hos DBU’s administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen.

”Dansk fodbold og vores fodboldlandshold er et fantastisk sted med mange aktive fans og flotte sportslige resultater. Vi vil være stolte over frem til 2032 fortsat at få hummel som partner og tøj-brand, både for vores fodboldskolebørn og dommere og ikke mindst på alle vores landshold. Vi er særligt glade for, at hummel er parate til at give samme størrelse slutrundebonus til både kvinde- og herrelandsholdene. Det er vigtigt for vores arbejde med fodbold for alle og et stærkt signal om, at ligestilling mellem køn er centralt også i dansk fodbold,” siger Erik Brøgger Rasmussen

Hummel, der i år kan fejre sit 100-års jubilæum, indledte det første sponsorat med Herrelandsholdet den 1. januar 1979, og har – udover en periode fra 2004 til 2016 – været trofast leverandør af fodboldtøj til de danske landshold. Bag partnerskabet ligger derfor også dybe følelser, sammenhold og vinderhistorik.

”De danske fodboldlandshold og DBU er en vigtig del af vores historie, og derfor er det en stor ære at have indgået en hensigtserklæring om at indgå en ny otteårig aftale. I vores optik kan man ikke sige DBU uden at sige hummel, og vi vil være utrolig glade for at kunne fortsætte det stærke samarbejde til glæde for hele fodbolddanmark. Aftalen vil ikke kun understrege vores engagement i sportens udvikling, men også vores fælles mål om at skabe et inkluderende fodboldfællesskab for alle. Vi vil se frem til at repræsentere dansk fodbold i yderligere otte år og ikke mindst glæde os til at skabe nye og mindeværdige øjeblikke sammen med danskerne,” udtaler hummel CEO, Allan Vad Nielsen

Den nye samarbejdsaftale vil være omfattende og spænde over herrelandshold, kvindelandshold, ungdomslandshold, fodboldskoler, dommere samt en række fælles initiativer målrettet de danske fans.

Kontakt for mere info:
Nicolai Johansen, PR & Communication Manager, Tlf. 20743751, nijo@hummel.dk

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her