Fitness & Healthcare Group og People in Sport i samarbejde

Fitness & Healthcare Group og People in Sport indgår branding samarbejde omkring TITAN LIFE træningsudstyr


People in Sport og Fitness & Healthcare Group indgår et kommercielt samarbejde omkring TITAN LIFE træningsudstyr. People in Sport har nøje udvalgt en række professionelle atleter, som fremadrettet bliver TITAN LIFE brandambassadører. Disse atleter er ikke blot anerkendt for deres ekspertise inden for deres respektive discipliner, men de deler også værdierne og visionen hos TITAN LIFE brandet. Som brandambassadører vil disse atleter repræsentere TITAN LIFE træningsudstyr og dets engagement i at fremme sundhed og præstation.

Timingen for samarbejdet kommer på et tidspunkt, hvor People In Sport satser yderligere på kommercielle samarbejder på vegne af deres atleter.

Mange sportsudøvere har i dag et kommercielt fokus sammen med den sportslige karriere, og det er et område, hvor vi, som rådgiver, har oprustet kompetencemæssigt og organisatorisk. Derfor er vi naturligvis stolte af at have fundet et godt kommercielt match mellem brand og atleter.

”Den tætte relation og sparring med branchens førende inden for træningsudstyr bidrager direkte til atleternes træningsmæssige målsætninger. Derudover får de via TITAN LIFE brand sites og forhandlernetværk en platform, hvor de kan dele deres erfaringer og målsætninger med et nyt publikum”, fortæller Kommerciel Manager for People In Sport, Simon Selmann.

TITAN LIFE brandet er et flagskibsinitiativ fra Fitness & Healthcare Group, der forhandler fitnessudstyr fra en lang række kendte fitnessbrands i hele Norden. Med fokus på skandinavisk design, holdbarhed og ”value for money” tilbyder TITAN LIFE en imponerende portefølje af produkter, der spænder fra moderne cardio-udstyr til alsidige styrketræningsløsninger – både til hjemmetræning og i professionelt regi. Hver enhed er designet til levere enestående komfort og funktionalitet, kombineret med et stilrent design.

”TITAN LIFE brandet har lige fra dets oprindelse i 2006 klaret sig godt på det nordiske marked, men samarbejdet med People in Sport giver TITAN LIFE mulighed for at nå ud til et nyt publikum af sportsentusiaster på globalt plan. Brandambassadørernes ekspertise og indflydelse vil samtidig bidrage til at opbygge ekstra troværdighed og tillid til TITAN LIFE som en pålidelig leverandør af førsteklasses træningsudstyr”, udtaler CEO hos Fitness & Healthcare Group, Michael Bøgh Larsen.

Om People in Sport:
Med mere end 20 års erfaring og danmarks største team af agenter og eksperter, udgør People in Sport en fremtrædende rolle i sportsbranchen, blandt agentbureauer og rådgivere. Virksomhedens fokus er primært rettet mod fodbold, håndbold & ishockey, med rådgivning indenfor sportslige, finansielle, juridiske og kommercielle muligheder. Det er People in Sport’s vision at bidrage til en mere transparent sportsbranche, med det klare formål at medvirke til, at virksomhedens clienter opnår deres fulde potentiale. Your ambition our dedication.

Om Fitness & Healthcare Group:
Fitness & Healthcare Group er Danmarks største leverandør af fitness- og genoptræningsudstyr og repræsenterer mange anerkendte brands herunder Life Fitness, Hammer Strength, Adidas, Reebok og TITAN LIFE. Virksomhedens mission er at fremme fysisk aktivitet i alle livets faser. PRO-forretningen, MedicSport, leverer fitnessløsninger primært i Danmark til kommercielle og foreningsbaserede fitnesscentre, virksomheder, idræts- og uddannelsesinstitutioner mv. REHAB-forretningen, Proterapi, tilbyder healthcare-løsninger til sundheds- og genoptræningscentre, offentlige og private fysioterapier, hospitaler og plejecentre mv. HOME-forretningen, LivingSport, tilbyder hjemmetræningsudstyr til hele Norden og henvender sig til detail- og sportsbutikker, webshops og specialforretninger.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Fitness & Healthcare Group
Marketing Manager, Camilla Mikkelsen
Email: cvm@fhgroup.dk

People in Sport
Kommerciel Manager; Simon Selmann
Email: simon@peopleinsport.eu

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her