
Bornholm har fået nyt mødested til outdooridrætten
Outdooridrætten på Bornholm har fået et nyt mødested. Åbningen af det nye Trailcenter i Almindingen blev fejret i den foregående weekend med masser af aktiviteter i det fri. ”Vi har virkelig glædet os til at åbne for aktiviteterne her i Almindingen. Bornholm har været en stor inspiration til hele vores fælles arbejde med mødesteder for outdooridrætten i Danmark, og det er et arbejde, som nu også inspirerer mange af vores kolleger internationalt,” siger Thomas Bach, der er næstformand i DIF og holdt tale ved åbningen. Udover talerne var der både smagsprøver på friluftsaktiviteter, bålpandekager og varme drikke.