
Digitalisering er én ting – men det personlige nærvær er stadig afgørende!
Fra ordrer via telefon og fax, papirkataloger og betaling med checks til fire hjemmesider og en webshop med mere end 8.000 produkter. Der er sket lidt af hvert hos Ji Sport siden etableringen i 1997! Men selv om teknologien har ændret måden at drive forretning på, er der én ting, virksomheden ikke har tænkt sig at give slip på: Det personlige nærvær med kunderne. For hos Ji Sport handler digitalisering ikke om at erstatte mennesker med teknologi. Det handler om at gøre det lettere og mere fleksibelt at handle – samtidig med at kunderne fortsat kan få fat i rigtige mennesker, når de har brug for hjælp.

