Astralis tager hul på Major-kvalifikationen i Brøndby idag tirsdag kl. 13

Astralis vil rejse sig efter historisk nedtur


Der er gået 186 dage, siden stjernerne fra Astralis nåede et lavpunkt i holdets historie.

Her formåede de for første gang i deres levetid ikke at kvalificere sig til verdens største Counter-Strike-turnering, Majoren. Et halvt år senere er tiden igen kommet til at forsøge at indløse billet til den prestigefyldte turnering, som Astralis’ selvforståelse siger, at de skal være en del af hver gang.

– Vi kommer ind til turneringen med et ret positivt mindset. Vi har haft en virkelig god optakt med en sejr over et af verdens bedste hold. Så vi er optimistiske, siger holdets sportsdirektør, Kasper Hvidt, til TV 2 Sport.

Hvidt hentyder til sejren over verdensranglistens nummer fem, Cloud9, i sidste uge, som sikrede danskerne en plads i IEM Dallas.

Og kan de følge op på den succesoplevelse, er der gode muligheder for et avancement i den stærkt besatte kvalifikationsturnering, hvor blandt andre Heroic, netop Cloud9, ENCE, G2 og Vitality deltager.

– Hvis vi kan fortsætte det utroligt fornuftige spil, vi har lagt for dagen efter Pro League og IEM Dallas-kvalifikationen, som har givet os gode ting og bragt os op i et højere gear, har vi rigtig gode muligheder for at komme til Paris.

8 ud af 16 hold booker plads til Majoren i Paris.

Nye stjerner og B.S. Christiansen er kommet til

Siden skuffelsen i oktober sidste år er der kommet nye ansigter til i form af historiens bedste danske Counter-Strike-spiller, Nicolai ’dev1ce’ Reedtz samt talentet Christian ’Buzz’ Andersen, Peter ’casle’ Ardenskjold er blevet fast træner, og Nicolai ’HUNDEN’ Petersen er blevet hentet ind som analyst.

Derudover er staben også blevet forstærket med blandt andre jægersoldat B.S. Christiansen som mentaltræner, og den 70-årige herningenser har allerede tilført flere brugbare ting til holdet.

– B.S. er en meget aktiv del af vores performancehold og har været det lige siden 2. januar. Så han er meget præsent i vores og spillernes hverdag, hvor han arbejder med metoder og strukturer.

Astralis tager hul på Major-kvalifikationen, der foregår i Brøndby, tirsdag eftermiddag klokken 13.00. Her møder de Vitality, der har tre tidligere Astralis-folk tilknyttet i form af Peter ’dupreeh’ Rasmussen, Emil ’Magisk’ Reif samt træner Danny ’zonic’ Sørensen.

Danske Heroic tager hul på kvalifikationen klokken 10.00. Her møder de bulgarske 500.

Kilder: Astralis & TV2

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her