En ny undersøgelse kortlægger, hvilke modebrands danskerne foretrækker, når de handler online.

Det er de helt store spillere, når det handler om salg af tøj og mode, som også er danskernes favoritter på nettet. Det viser en ny undersøgelse fra spareportalen CupoNation.

Portalen har undersøgt 77 forskellige modebrands og deres tilstedeværelse på internettet. Det modebrand, som flest danskere besøger på nettet, er suverænt H&M. På en andenplads kommer Zara. Det er altså to af de største spillere globalt, som også er danskerne favoritter.


Mest populære hjemmesider
De modebrands med mest dansk hjemmesidetrafik fra marts til maj 2017 er:

  1. Hennes & Mauritz (H&M)(2.398.046)
  2. Zara (826.124)
  3. Adidas (807.948)
  4. Nike (733.755)
  5. Vero Moda (255.849)
  6. Gina Tricot (229.526)
  7. Only (217.669)
  8. Weekday (183.590)
  9. Jack & Jones (172.299)
  10. Mango (168.722)

Mest populære på sociale medier
CupoNation har også undersøgt, hvilke af de samme modebrands, der har flest følgere på diverse sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter, og Youtube). Kigger man udelukkende på de danske modebrands er top 10 listen i samme periode således:

  1. Vero Moda (255.849)
  2. Only (217.699)
  3. Jack & Jones (172.299)
  4. Pieces (144.355)
  5. Vila (135.762)
  6. Ecco (100.015)
  7. Samsøe & Samsøe (98.422)
  8. Name It (92.788)
  9. Bianco (76.630)
  10. Selected Homme (65.289)

Her er det tydeligt, at Bestseller-koncernen dominerer. Bestseller ejer 7 ud af de 10 mest populære brands på de sociale medier.

- I undersøgelsen har det dog ikke været muligt at adskille de danske følgere fra det totale antal på de sociale medier, understreger CupoNation.

Facebook er det største medie for de forskellige modebrands. Instagram er dog ikke så langt efter. Twitter og Youtube er langt mindre populære værktøjer, viser undersøgelsen.

Kilde: Detailfolk.dk